Mandagens obligationer: Renterne faldt trods ny handelsoptimisme
Begejstringen over udsigterne til en mulig handelsaftale mellem USA og Kina, der prægede aktiemarkederne positivt mandag, var omvendt til at overse på obligationsmarkedet.
Kina og USA er ifølge avisen tæt på at indgå et kompromis, hvor regeringen i Beijing tilbyder at sænke told og restriktioner på importen af blandt andet amerikanske landbrugsprodukter, kemikalier og biler, mens USA overvejer at fjerne de fleste - måske samtlige - sanktioner mod kinesiske produkter, der blev indført sidste år.
Det gav mandag stigende risikoappetit, hvilket afspejlede sig i stigende aktiekurser, men også på obligationsmarkedet blev der købt op - med stigende kurser og faldende renter til følge.
Dermed blev der også fortsat tanket op i den relative sikkerhed, som statsobligationerne tilbyder.
Renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme, der har udløb i november 2029, faldt med 3 basispoint til 0,26 pct.
Fra nøgletalsfronten var der ikke meget at forholde sig til mandag, hvor eneste større højdepunkt var et tal for de amerikanske anlægsinvesteringer i december.
De skuffede ved at vise et fald på 0,6 pct. i sidste års sidste måned, mens økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med en fremgang på 0,1 pct.
/ritzau/FINANS