Obligationer

Torsdagens obligationer: Renten endte dagen med lille fald

De danske statsobligationer hentede lidt tilbage af formiddagens tabte på rentesiden torsdag, men det endte alligevel med et lille dyk til den tiårige rente.

Den tiårige danske statsobligation lukkede således med en rente på knap 0,06 pct., hvilket er 1 basispoint lavere end onsdag, hvor statspapiret sluttede med en rente på 0,07 pct.

Torsdag ved middagstid blev det tiårige statspapir handlet med en rente på 0,04 pct., men lidt af det tabte blev altså indhentet i løbet af eftermiddagen.

Onsdag aften tog den amerikanske rente et dyk, efter at landets centralbank, Federal Reserve, som ventet fastholdt sin toneangivende rente på 0,25-0,50 pct. Men i de ledsagende kommentarer blev der fortsat åbnet op for, at renten kan blive hævet senere i år.

Det skete med positive ord om den økonomiske udvikling, hvor banken ikke ser helt så mange negative risici som tidligere, og hvor konsekvenserne af det ventede britiske farvel til EU blev nedtonet.

I løbet af formiddagen strømmede flere europæiske nøgletal ud i markedet. Fra Tyskland viste et nøgletal, at arbejdsløsheden udviklede sig lidt bedre i juli, end analytikerne havde ventet, da antallet af arbejdsløse faldt med 7000. Ifølge Bloomberg var der ventet et fald på 4000.

Et andet tysk nøgletal for forbrugerpriserne steg desuden mere end ventet i juli, viste den foreløbige opgørelse torsdag.

Det danske konjunkturbarometer udviklede sig omvendt svagt i juli, hvor den sammensatte konjunkturindikator kom ud på minus 5 mod minus 1 i juni, viser tal fra Danmarks Statistik.

Efterfølgende kom der en række nøgletal fra eurozonen. Den samlede økonomiske tillidsindikator steg overraskende til 104,6 i juli fra 104,4 måneder før. Til sammenligning havde økonomerne ventet en tilbagegang til 103,5, viser estimater indsamlet af Bloomberg.

Både industritilliden og servicetilliden steg, mens økonomerne havde ventet et fald. Samtidig var indikatoren for forretningsklimaet bedre end ventet. Forbrugertilliden endte i den endelige opgørelse på samme niveau som i den foreløbige, hvilket var helt som ventet blandt økonomerne.

Hen på eftermiddagen skuffede det amerikanske nøgletal for nytilmeldte ledige en anelse, da flere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge end ventet. Det drejede sig om 266.000 amerikanere mod forventningen på 262.000.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.