Obligationer

Obligationer/middag: Renten en my op efter centralbanks-flop

Renterne i Europa ligger fredag middag en anelse højere efter en lidt skuffende udmelding fra Japans centralbank fredag morgen dansk tid.

Centralbankens tiltag for at lempe pengepolitikken viste sig svagere, end markedet havde ventet, og da der blev åbnet for handlen med obligationer på ugens sidste handelsdag, var det med rentestigninger på de fleste europæiske markeder - herunder det danske.

Fredag middag handles den toneangivende tiårige statsobligation i en rente på 0,07 pct. - det er lidt mere end 1 basispoint højere end ved dansk børslukketid torsdag eftermiddag. I den tidlige handel lå renten 2 basispoint over torsdagens lukkeniveau.

På de større europæiske markeder og i USA stiger renten ligeledes med 2-3 basispoint.

De seneste syv rentemøder i Bank of Japan har ellers udløst faldende renter i USA på grund af centralbankens lempelser af pengepolitikken eller understregning af intentioner om det samme. Men den tendens kunne centralbankchef Haruhiko Kuroda altså ikke fastholde.

Fredag formiddag har desuden budt på en stribe nøgletal fra Europa, ligesom der er flere af slagsen i vente fra den anden side af Atlanten i løbet af eftermiddagen.

Bruttonationalproduktet (BNP) for eurozonen steg som ventet med 0,3 pct. i andet kvartal i forhold til foregående kvartal, ligesom arbejdsløsheden i Euroland forblev uændret på 10,1 pct. i juni. Til gengæld steg forbrugerpriserne en anelse mere end ventet i juli - nemlig med 0,2 pct. mod en stigningstakt på 0,1 pct. spået af økonomer adspurgt af Bloomberg.

Senere på dagen kan markedsaktørerne så se frem til data fra USA. Det gælder blandt andet den første opgørelse over BNP-væksten i USA i andet kvartal. Den ventes at stige 2,5 pct. i forhold til første kvartal, målt på årsbasis, på baggrund af stigende privatforbrug.

Der offentliggøres også tal for Chicago PMI og University of Michigans endelige forbrugertillidsindeks for juli.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.