Obligationer

Obligationer/middag: Renter op trods fald i tillidsindikatorer

Det danske obligationsmarked åbnede tirsdag med beherskede rentestigninger, og i løbet af formiddagen har kurserne stort set holdt fast i åbningsniveauerne. En stribe tillidsindikatorer fra eurozonen viste tirsdag formiddag en svagere udvikling end ventet, hvilket tegner billedet af en stækket europæisk økonomi.

Den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen faldt i august til 103,5 fra 104,5 måneden før. Økonomerne havde til sammenligning ventet et lille tilbagefald - dog blot til 104,1 ifølge et estimat fra Bloomberg.

Indekset er sammensat af en række erhvervs- og forbrugerindikatorer udført for EU-Kommissionen. Tungest vejer industritilliden, som viste et fald til minus 4,4. Her var der ventet et indeks på minus 2,7 ifølge Bloombergs rundspørge, efter at indekset viste minus 2,6 måneden før.

Tilliden i servicesektoren dykkede endvidere til 10,0 i måneden fra 11,1. Her havde økonomerne ventet en flad udvikling. Den indikator, der afspejler forretningsklimaet, blev opgjort til 0,02. Det var ligeledes svagere end ventet blandt økonomerne, der havde sigtet efter et indeks på 0,36 ifølge Bloomberg.

Trods det overordnede skuffende indtryk har tallene ikke umiddelbart formået at rykke yderligere på obligationskurserne. Tirsdag ved 11.15-tiden ligger renten på den tiårige danske statsobligation 3 basispoint højere i 0,03 pct.

De seneste uger har fokus på markedet i høj grad været rettet mod de amerikanske renteudsigter, og det gælder fortsat. Lidt over middag dansk tid taler den amerikanske centralbanks næstkommanderende, Stanley Fischer, igen - hvilket bliver transmitteret af Bloomberg Television.

Det var Fischer, der i sidste uge fik påpeget, at Fed-chef Janet Yellens kommentarer ikke udelukker en renteforhøjelse i september. Det var en melding, der var med til at give stigende obligationskurser mandag.

Med udsigten til en vigtig beskæftigelsesrapport fra USA på fredag må der fortsat forventes stor fokus på de amerikanske renteudsigter i den kommende tid. I eftermiddag kommer der også et vigtigt nøgletal fra USA. Det gælder udviklingen i forbrugertilliden, som ventes at vise et lille fald i august til 97,0 fra 97,3 måneden før.

- Der er på forhånd ventet et mindre fald, og en eventuel stigning i forbrugertilliden vil derfor kunne presse renterne op, styrke dollaren og udløse aktiekursstigninger, vurderer Sydbank.

Fra Tyskland er det i eftermiddag også værd at holde øje med en foreløbigt opgørelse over udviklingen i forbrugerpriserne i august.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.