Obligationer

Mandagens obligationer: Renten kravlede roligt i vejret

Der var så godt som dødvande på det danske obligationsmarked mandag, hvor bevægelserne var ganske minimale, og hvor det hele endte med en lille rentestigning.

Der var meget få begivenheder i kalenderen, der kunne påvirke markedet, og samtidig var flere formentlig i venteposition frem mod udfaldet af de to rentemøder i USA og Japan senere på ugen.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme steg 1 basispoint til 0,05 pct. - og nogenlunde sådan var bevægelserne også på de øvrige europæiske markeder - Spanien, Porutgal og Italien, hvor renterne faldt en smule, undtaget.

Højdepunkterne i denne uge er de to rentemøder hos henholdsvis den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og den japanske ækvivalent, Bank of Japan, der begge løber af stablen tirsdag og onsdag.

Retningerne hos de to er dog forskellige; i USA taler man om, hvornår den næste renteforhøjelse kommer, mens man i Japan taler om behovet for flere lempelser.

Men mens der har været mest tale om mødet hos Federal Reserve, må man ikke overse mødet i Bank of Japan, der bestemt også har potentiale til at skabe bevægelser på markedet.

- Jeg tror, vi glemmer lidt, at det faktisk godt kan påvirke markedet, hvis Bank of Japan siger, at de vælger at fokusere mere på den lange ende af rentekurven, siger Lars Skovgaard Andersen, der er senioraktierådgiver hos Danske Bank.

Det kan ske ved, at Bank of Japan med sine kvantitative opkøb af obligationer afstår fra at købe op i den lange ende af rentekurven. Det vil give en stejlere rentekurve med relativt mere attraktive afkast, når man investerer i længere løbende papirer end i de korte papirer.

- Så vil du se rentekurver presse op i resten af verden også, siger Lars Skovgaard Andersen og peger på, at det også kan betyde en del på aktiemarkedet - for særligt bank- og forsikringspapirerne.

Fra nøgletalsfronten var der så godt som stilstand mandag. Eneste "højdepunkt" var opgørelsen af NAHB-boligmarkedsindekset fra USA, der måler husbyggeres syn på markedet.

Statistikken for september viste en overraskende stigning til indeks 65 fra 59 måneden før. Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en indeksværdi på 60.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.