Valuta

Valuta: Forsigtig start med begrænsede kursudsving

Investorerne lægger mandag morgen ud med forsigtighed, idet kursudsvingene mellem de store valutaer er yderst begrænsede i forhold til fredag eftermiddag.

Den amerikanske dollars let svækkede niveau i forhold til den seneste tids generelle styrke fastholdes, efter at topfolk fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, op til weekenden gav udtryk for forsigtighed over de globale vækstudsigter, hvilket har fået investorerne til at revurdere det forventede tempo i fremtidige renteforhøjelser i USA.

Den politisk uvelkomne styrkelse af dollar gennem hele året skyldes Feds pengepolitiske stramninger og forventningen om fortsatte tilpasninger af renten på baggrund af en robust amerikansk økonomi, der nu er ved at vise et stigende lønpres.

Centralbanken ventes at løfte renten endnu en gang i næste måned, og for 2019 er der indikeret yderligere to inden juni.

Men den gryende finansielle uro, aktiekursfald, handelsstrid og andre faktorer har nu fået Federal Reserve til at trække følehornene lidt til sig. Fredag udfordrede Feds nyudnævnte næstkommanderende, Richard Clarida, markedets forventninger om et konstant stramningstempo gennem at advare om en afmatning i den globale vækst, der betegnedes som "noget, der vil være relevant" for udsigterne for den amerikanske økonomi.

Og Federal Reserve Bank of Dallas' topchef, Robert Kaplan, noterede, at han ser en vækstafmatning i Europa og Kina.

- Markedet har helt sikkert fortolket disse udtalelser som pengepolitisk "bløde". Men det bør ikke komme som en overraskelse, da Fed altid har været dataafhængig, siger markedschef Michael McCarthy fra CMC Markets i Sydney til Reuters.

For euroområdets vedkommende dominerer de politiske risici omkring brexit og det italienske budget.

- Euro har næsten udelukkende handlet på anti-dollar-pengestrømme og risikovillighed, og det forventes at fortsætte i samme spor i denne uge, siger handelschef Kathy Lien fra BK Asset Management ifølge Reuters.

Uro over den britiske premierminister Theresa Mays udkast til brexit-plan, og det politiske pres, der er ved at splitte både regering, opposition og hele landet, vil have indflydelse på pund og dermed også på euro.

- Valutaen (pund) forventes at forblive under pres, indtil markedet får større klarhed om fremskridtene i brexit-aftalen, siger Michael McCarthy.

Spændingerne er steget over weekenden, hvor Theresa Mays hårde linje igen synes få det ulmende oprør, der har medført adskillige minister-tilbagetrædelser, til at bryde ud igen.

Pund koster mandag morgen 1,2835 dollar mod 1,2840 dollar fredag eftermiddag.

Euro koster mandag morgen 1,1405 dollar mod 1,1410 dollar fredag eftermiddag, og dollar koster 112,70 yen mod 112,80 yen fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.