Valuta

Valuta: Økonomisk afmatning giver kapitalflugt

Afmatningen i Kinas økonomi til et 28-års lavpunkt og en sænket vækstprognose fra Den Internationale Valutafond (IMF) sender nye bekymringer over den globale vækst gennem markederne og får investorer til igen at bevæge sig mod sikre placeringer.

Det giver tirsdag morgen efterspørgsel efter traditionelt sikre valutaer som dollar og yen.

Den Internationale Valutafond (IMF) har sænket de globale vækstprognoser for 2019 og 2020 med henvisning til en større end ventet afmatning i såvel Kina som i eurozonen, mens den fortsat udeblevne løsning på handelsspørgsmålene kan destabilisere den i forvejen langsomme globale økonomiske vækst.

IMF's nedgradering kom blot få timer efter, at Kina rapporterede den laveste kvartalsvise økonomiske vækst siden finanskrisen og den svageste årlige ekspansion siden 1990.

Det øger efterspørgslen efter japanske yen, der i forvejen er i fokus op til det pengepolitiske møde i den japanske centralbank onsdag.

- Den globale økonomiske opbremsning og de faldende oliepriser forventes at tvinge Bank of Japan til at revidere sine udsigter for økonomisk vækst og inflation, skriver valutastrateg Osamu Takashima fra Citibank i en notat ifølge Reuters.

Dollar er forholdsvis stabil trods kapitalflugten mod sikre havne, idet pengestrømmene afbalanceres af vigende renter, da Federal Reserve ventes at indtage en mere forsigtig tilgang til eventuelle yderligere renteforhøjelser.

- Vi ser ikke Federal Reserve hæve renten i år, hvilket burde føre til svækkelse af dollar. Vi mener også, at dollaren er overkøbt og overvurderet set på baggrund af fundamentale parametre, siger seniorstrateg Jason Wong fra BNZ i Auckland til Reuters.

Pund sterling er igen i fokus i det kaotiske oplæg til brexit. Premierminister Theresa Mays brexitplan B blev forelagt det britiske parlament mandag, men ingen ud over premierministeren selv synes at kunne se forskel på den oprindelige plan, der led det knusende nederlag i sidste uges afstemning, og den ny plan.

Det har fået Labour- og oppositionsleder Jeremy Corbyn, der er euroskeptiker, til at bøje sig for pres fra Labour-partiet og fra parlamentsmedlemmer og godkende en plan, der kan gennemtvinge en ny EU-folkeafstemning.

Seneste meningsmålinger viser, at andelen af tilhængere af, at Storbritannien forbliver medlem af EU, er stigende og nu overgår brexit-tilhængerne med 12 pct.point.

Pund sterling koster tirsdag morgen 1,2885 dollar mod 1,2850 dollar mandag eftermiddag.

Euro koster tirsdag morgen 1,1370 dollar mod 1,1365 dollar mandag eftermiddag, og dollar koster 109,50 yen mod 109,65 yen mandag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.