Valuta

Valuta: Stærk dollar inden ECB-møde og amerikansk jobrapport

Den amerikanske dollar fastholder og udbygger de seneste dages styrkelse onsdag morgen, efter tirsdagens uventede stærke data fra den amerikanske servicesektor, der har reduceret investorernes bekymringer om opbremsning i verdens største økonomi.

De amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i servicesektoren, ISM non-manufacturing, steg til 59,7 i februar fra 56,7 måneden før. Det var en del mere end ventet, da analytikernes estimat lød på 57,4.

Og mens dollar støttes af genopblussede positive data, holdes den fælleseuropæiske valuta, euro, nede af bekymringer for den europæiske økonomi.

Den Europæiske Centralbanks pengepolitiske møde i morgen, torsdag, ventes at resultere i en udskydelse af renteforhøjelser indtil næste år, mens en snarlig genoptagelse af likviditetsindsprøjtninger i form af langfristede lån til finanssektoren skal bekæmpe den økonomiske afmatning.

- Rentemarkedet har i den grad tilbagerullet forventningen til fremtidige forhøjelser i ECBs renter, hvilket er fair nok i betragtning af den negative udvikling i de økonomiske data, siger cheføkonomen Chris Weston fra finanshuset Pepperstone i Melbourne ifølge Reuters.

Især ECB-topchef Mario Draghis ord vil blive vendt og drejet for indikationer om ECB's overvejelser.

- Vi ved, at Mario Draghi er en mester i at undertrykke volatilitet og fremme en svag euro. Men barren er sat så lavt for en defensiv overraskelse, at selv han måske kommer til kort denne gang, noterer Chris Westo.

Senere på ugen kommer den månedslige arbejdsmarkedsrapport fra USA, og allerede i dag kan investorerne se på forløberen - den private jobrapport fra ADP.

Her ventes en jobskabelse på 190.000 i februar eller små 25.000 færre end i januar.

Pund koster onsdag morgen 1,3130 dollar mod 1,3115 dollar tirsdag eftermiddag.

Euro koster onsdag morgen 1,1290 dollar mod 1,1300 dollar tirsdag eftermiddag, og dollar koster 111,80 yen mod 112,00 yen tirsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.