Valuta

Valuta: Overraskende stærk jobrapport styrker pund

Det britiske pund styrkes tirsdag middag oven på offentliggørelsen af jobrapporten for november, som viste, at jobvæksten i Storbritannien var på det højeste niveau i næsten et år.

Det kan måske berolige de medlemmer i Bank of Englands rentekomite, der de seneste par uger har raslet med rentesablerne og været klar til at skære bankens rente til 0,50 pct. fra de nuværende 0,75 pct, hvis den britiske økonomi skulle forværres.

De britiske nøgletal viste, at antallet af folk i beskæftigelse steg med 208.000 til 32,90 mio. i de tre måneder frem til november, hvilket var den største stigning siden januar 2019 og meget stærkere end ventet, da estimatet ifølge Bloomberg News lød på 110.000.

Det har givet et boost til pundet, der mandag fik et rap over nallerne, efter Sajid Javid fredag ifølge Reuters gav udtryk for, at Storbritannien ikke vil efterleve EU's regler i forhandlingerne efter brexit.

Der skal ved middagstid 1,3043 dollar til et pund. Lige inden tallenes offentliggørelse skulle der 1,3010 dollar til et pund, mens der mandag eftermiddag skulle 1,2985 dollar til et pund.

- Risikopræmien er, at de udskyder rentebeslutningen til senere på året for at evaluere, hvordan data og økonomisk stimuli udspiller sig, siger Jordan Rochester, der er analytiker ved Nomura, til Reuters.

To - måske tre - ud af ni medlemmer af Bank of Englands rentekomite har givet udtryk for, at en rentesænkning vil være vejen for den britiske økonomi.

Handlen med futures indikerer ifølge Bloomberg News 61,2 pct. sandsynlighed for, at Bank of England sænker renten til 0,5 pct. Banken offentliggør sin næste rentemeddelelse d. 31. januar.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.