Valuta

Valuta: Skepsis og skuldertræk over for Fed-advarsler

I valutamarkedet vender investorerne ryggen til de seneste dages udtalelser fra den amerikanske centralbanks topfolk.

For på trods af tirsdagens advarsel fra William Dudley, der er chef for den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, magtfulde afdeling i New York, om, at låneomkostningerne kan stige i år, og torsdagens melding fra San Franciscos John Williams om, at en renteforhøjelse bør komme "hellere førend senere", ligger den amerikanske dollar fortsat i en defensiv position på de internationale valutamarkeder fredag morgen.

- Dudleys udtalelser bliver til dels modsagt af det faktum, at der er en polarisering i Fedeal Reserve. Det er en faktor for, hvorfor dollaren ikke er så følsom, som den kunne have været med det Dudley sagde, vurderer cheføkonom Vishnu Varathan fra Mizuho Bank Ltd. Singapore over for Bloomberg News.

MARKANT UENIGHED I FOMC

Onsdag viste referatet fra det seneste pengepolitiske møde i Federal Reserve, at uenigheden er markant i Federal Open Market Committee, hvor nogle ønskede renteforhøjelser hurtigst muligt, mens andre ikke så nogen form for behov for at øge renten overhovedet.

Hos den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley mener analytikerne imidlertid, at investorerne overvurderer chancerne for højere amerikanske renter i indeværende år.

Den New York-baserede storbank estimerer, at sandsynligheden for en renteforhøjelse i år vil falde til 30 pct. i de kommende uger i takt med inflationspressets fortsatte fravær i den amerikanske økonomi.

Og skeles der til obligationsmarkedet, er der da også kun fortsat indregnet en renteforhøjelse helt frem til udgangen af næste år i prissætningen.

YEN FORSAT UNDERVURDERET OVER FOR DOLLAR

Så mens dollar fortsat ligger underdrejet mod euro, er der stor interesse for at sælge ud af den amerikanske valuta mod yen, når chancen byder sig.

- Den bedste strategi er at sælge dollaren, når der er rekyl over for yen. En trend med dollar-køb vil ikke materialisere sig før den amerikanske rente stiger konsekvent oven på en robust økonomi. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis yen zig-zag'er mod 95 over en periode på tre måneder, siger fund-manager Jun Kato fra Shinkin Asset Management i Tokyo til Bloomberg News.

Euro koster fredag morgen 1,1330 dollar mod 1,1325 dollar torsdag eftermiddag.

Dollar koster samtidig 100,25 yen mod 100,20 yen torsdag eftermiddag, mens der går 113,60 yen på en euro fredag morgen mod 113,25 yen torsdag eftermiddag.

Pund sterling koster fredag morgen 1,3135 dollar mod 1,3165 dollar torsdag eftermiddag, mens euro samtidig koster 0,8590 pund mod 0,8625 pund torsdag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.