Investor

Dit postnummer er afgørende for, hvor meget du putter i sparegrisen

Artiklens øverste billede
Søren Vestergaard Kristensen, makroøkonom Sydbank

Nye tal for danskernes formue og gæld frem til 2016 gav anledning til smil mange steder, for det understreger på mange måder, hvad vi allerede godt vidste: Det går godt i dansk økonomi. Nettoformuerne vokser støt, og i gennemsnit har en dansk familie en nettoformue på – og hold nu godt fast – svimlende 1,9 millioner kroner. Altså en formue på knap to millioner kroner, selv når man fraregner alt gæld.

En stor del af de penge er selvfølgelig bundet i pensionsopsparinger eller står i form af mursten, men det er alligevel et rigtig højt tal. Læg dertil, at udviklingen i store træk fortsatte ind i 2017, så det er nok ikke en helt skæv antagelse, at tallet på nuværende tidspunkt er endnu større. Tallene viser ikke overraskende også, at de største formuer samler sig omkring de store byer og særligt nord for København. Det er i nogen grad en direkte konsekvens af, at boligpriserne særligt i de områder er steget markant i de seneste år.

Der var dog også andre iøjnefaldende tal i opgørelsen, for kigger man i stedet på de kommuner, hvor gælden falder kraftigst, så er det i høj grad præget af kommunerne ude i landet. Mange af dem er det, der normalt betegnes som udkantskommuner. Noget af faldet i gælden skyldes naturligvis også, at boligpriserne i de områder ikke stiger i samme omfang som i de store byer, mens priserne i enkelte kommuner ligefrem er faldet. 

Det kan også tyde på, at der er en anderledes indstilling overfor gælden i mange af kommunerne ude i landet. Det tyder på, at man her, i lidt højere grad end i resten af landet, ønsker at afdrage på gælden. En sund skepsis over for gæld har generelt set præget danskerne i løbet af de seneste år. Faktisk i en grad som man sjældent ser så langt inde i et økonomisk opsving, som vi befinder os i på nuværende tidspunkt.

En af de mest oplagte forklaringer på vores forsigtige tilgang til privatøkonomien er, at finanskrisen for mange stadig ligger present i hukommelsen. Det er derfor nærliggende at tænke, at samme forklaring ligger bag den endnu større forsigtighed i provinsen. For her er sporene fra finanskrisen, særligt på boligmarkedet, ikke forsvundet endnu. Det får ganske givet mange i landets yderområder til at prioritere sparegrisen over en ny sofa eller et nyt tv i endnu højere grad end man ser det i resten af landet.

På positivsiden står, at man i yderområderne ruster sig ekstra godt til fremtidige regnvejrsdage i økonomien. Omvendt kan man også, om ikke spare sig ihjel så blive for forsigtig. Det er med til at fjerne lidt saft og kraft fra opsvinget, og sådan behøver det ikke nødvendigvis være. Der er nemlig grundlag for at øge forbruget. I hele landet.   

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.