Investor

Københavns Lufthavne slår rekord - men fremtiden ser knap så flyvende ud

For syvende år i træk har Københavns Lufthavne sat passagerrekord. Men selskabet venter tilbagegang på både top- og bundlinje i 2018.

Artiklens øverste billede
Foto: Thomas Borberg

Københavns Lufthavne har lagt start- og landingsbaner til endnu en passagerrekord. Antallet af rejsende rundede sidste år 29,2 mio. svarende til en stigning på 0,5 pct.

Med stigningen har Københavns Lufthavne nu sat passagerrekord syv år i træk. Det fremgår af det årsregnskab for 2017, som selskabet offentliggjorde torsdag ved middagstid.

Væksten i antallet af passagerer bidrog til, at omsætningen i Københavns Lufthavne steg med 0,4 pct. til 4,4 mia. kr.

»Når der korrigeres for effekten af den nye hotelaftale, hvor hoteldriften fra andet kvartal overgik fra en managementkontrakt med Hilton til en minimumbaseret lejeaftale med Nordic Choice Hotels, svarer det til en underliggende stigning i omsætningen på 3,5 pct.,« oplyser selskabet i regnskabet.

Driftsresultatet på EBITDA-niveau endte på 2,6 mia. kr., hvilket er en forbedring i forhold til 2016, hvor driftsresultatet endte på 2,5 mia. kr.

Resultatet før skat endte på 1,6 mia. kr., mens resultatet efter skat endte på 1,3 mia. kr. Begge poster blev dermed forbedret i forhold til 2016. Fremgangen på top- og bundlinjen bliver dog nok den sidste i denne omgang for Københavns Lufthavne.

Selskabet forventer nemlig, at 2018 vil byde på tilbagegang. Omsætningen vil bl.a. blive ramt som følge af en takstnedsættelse på 10 pct., som slår igennem fra april.

»Væksten i omsætningen korrigeret for særlige forhold og hotelaktivitet forventes således at være negativ i intervallet 0,5-1,5 pct. som følge af den udmeldte takstnedsættelse,« oplyser Københavns Lufthavne om omsætningen, mens det om bundlinjen lyder:

Afskrivninger og finansieringsomkostninger forventes samlet set at være højere end i 2017, primært som følge af et højt investeringsniveau.

»Resultat før skat i 2018 forventes at ligge i et interval mellem 1.350 og DKK 1.450 mio. kr., når der tages højde for særlige forhold. Driftsresultatet (EBITDA) forventes at være lavere i 2018 end i 2017, når der tages højde for særlige forhold som følge af takstnedsættelsen.«

Københavns Lufthavne står bag Danmarks største lufthavn i Kastrup og den noget mindre lufthavn i Roskilde.

Mio. kr. 2017 2016
Omsætning 4.439 4.422
EBITDA 2.611 2.505
Resultat før skat 1.823 1.799
Resultat efter skat 1.286 1.259
Udbytte pr. aktie 163,8 160,4

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.