Investor

Nordeas duksefonde har smidt Facebook på porten

Nordea Invests etiske fonde har efter dataskandale solgt ud af Facebook-aktierne.

Artiklens øverste billede
Facebook har været centrum i en større dataskandale. Foto: Richard Drew/AP

Nordea Invests etiske fonde har solgt samtlige aktier i Facebook. Beslutningen om at sende det sociale medie på porten kommer, efter at Facebook har været centrum i en større dataskandale.

»Vi har set på, hvad der er sket fra Facebooks side, og det har vi ikke været tilfredse med. Så nu har vi valgt at sælge ud,« siger Eric Pedersen, direktør i Nordea Invest, om Facebooks reaktion på skandalen.

Det er i de såkaldte Stars-fonde, at der er blevet solgt ud af aktierne i Facebook.

»Når vi snakker om ansvarlighed, er det ikke kun Nordea Invest i Danmark, vi taler om. Så er det også Nordeas fonde i Norge, Sverige og Luxembourg. Det er noget, der flytter noget. Det er i en størrelsesorden, hvor virksomhederne bliver nødt til at høre efter,« siger Eric Pedersen.

Facebook var sammen med andre sociale medier allerede i søgelyset i Nordea Invest i slutningen af 2017 efterår. I forbindelse med arbejdet med ansvarlige investeringer laver man i Nordea Invest temaundersøgelser, og her dykkede man ned i sociale medier.

»Vi kunne se, at der var ting, vi skulle se nærmere på. Der var al opmærksomheden omkring GDPR, spørgsmål om datasikkerhed og alt det, vi på daværende tidspunkt vidste, der var sket under den amerikanske valgkamp. Vi havde et hold derovre for at snakke med tænketanke, forskere og med virksomhederne,« forklarer Eric Pedersen.

Holdet var ved at lave en rapport om emnet, da Facebook-skandalen blussede op. Det kom frem, at konsulentvirksomheden Cambridge Analytica via en app havde fået adgang til data fra mange millioner Facebook-brugere. Disse data blev brugt til at målrette budskaber under den amerikanske valgkamp. Alt sammen i strid med Facebooks retningslinjer.

»Det kom frem, at Facebook havde svigtet sin forpligtelse til at holde styr på folks data. Da vi så, hvordan Facebook reagerede på det, og kombinerede det med risikoen for ny lovgivning i USA, satte vi aktien på "hold",« siger Eric Pedersen.

Eric Pedersen oplyser, at man vil se på sagen igen om seks til 12 måneder og på dette tidspunkt vurdere, om situationen har ændret sig, så Stars-fondene igen kan investere i Facebook.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.