Investor
BREAKING

Efter første overskud i tre år: B&O indtager toppen af børsen

Krisen ser ud til at være i bakspejlet for det danske designklenodie. Det belønner investorerne.

For første gang i tre år er Bang & Olufsen kommet ud af sit regnskabsår med sorte tal på bundlinjen. Foto: Sanne Vils Axelsen Foto: Sanne Vils Axelsen

Det første overskud i tre år får investorerne til at flokkes om det danske designklenodie Bang & Olufsen. Efter at det seneste årsregnskab viste et overskud på 81 mio. kr., har investorer sendt aktien op med ca. 4 pct.

Dermed indtager Bang & Olufsen en placering i toppen af det danske aktiemarked i dagens handel. Af store selskaber er det kun A.P. Møller-Mærsk, der er steget mere.

Med dagens stigning lægger Bang & Olufsen til en positiv uge for selskabet, hvor selskabet samlet er steget med mere end 14 pct. Ser man på kursudviklingen siden nytår, er kursen dog kun steget med 8,23 pct.

Bang & Olufsen bebudede i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet, at investorerne kan se frem til at blive forkælet med et aktietilbagekøbsprogram på hele 485 mio. kr.

Regnskabet fra Bang & Olufsen viste, at omsætningen i det forskudte regnskabsår havde rundet 3 mi. kr. Det svarer til en vækst i omsætningen på 11 pct. Og det var præcis den vækst, Bang & Olufsen havde stilet markedet i udsigt.

»Vi er tilfredse med resultatet og det generelle fremskridt i dette finansielle år,« lød det fra Henrik Clausen, topchef i Bang & Olufsen, i forbindelse med årsregnskabet.

Læs også
Top job