Investor

Mærsk henter næsten 8 mia. kr. fra salg af Total-aktier

Foto: Mærsk Foto: Maersk Oil

A.P. Møller-Mærsk har i løbet af juli solgt aktier i det franske olieselskab Total for et beløb på omkring 1,2 mia. dollar, eller godt 7,9 mia. kr.

Det fremgår af Mærsk-regnskabet for andet kvartal.

Beløbet for de solgte aktier svarer til den værdistigning, der har været på den samlede aktiepost, siden aftalen om et salg af Maersk Oil til Total blev underskrevet i august 2017. Mærsk modtog som led i handelen i alt 97,5 mio. aktier i Total og har efter aktiesalget i juli nu 78,3 mio. aktier tilbage.

Den nuværende værdi af aktieposten er på cirka 5 mia. dollar.

Hovedparten af den resterende beholdning ventes udloddet til Mærsks aktionærer i 2019 efter børsnoteringen af Maersk Drilling. Det vil ske enten som udbytter, aktietilbagekøb eller en direkte udlodning af Total-aktierne.

Læs også
Top job