Investor

Ambu falder brat på børsen - styrtblødningen fortsætter

Ambu-aktien er torsdag morgen faldet med over 14 pct.

»Jeg startede ud med at betale frokost for at tale med investorerne. Det behøver vi ikke længere,« siger Lars Marcher.  Foto: Stine Bidstrup

Ambu-aktien har åbnet torsdagen med et voldsomt fald - og aktiekursen fortsætter med at styrtdykke torsdag middag.

Klokken 12.30 er aktien nede med 14,6 pct. til en kurs omkring 157.

Det voldsomme kursfald kommer efter, at Nordea torsdag morgen har sendt en ny analyse på gaden, der sænker kursmålet på Ambu-aktien fra 168 til 143.

»Efter vores vurdering har en lang række opjusteringer på stribe løftet forventningerne til uholdbar niveauer, hvilket efterlader stor risiko for skuffelse,« skriver Nordea i analysen.

Ambu, der producerer hospitalsudstyr, har en ambition om at nå en omsætning på 5 mia. kr. i 2020.

Men hos Nordea er man mere end skeptiske over for det mål. Banken vurderer, at vækstambitionen er forbundet med for store risici.

»Ambus entré i det større felt for endoskopi i mave/tarm er kritisk for vækstudsigterne. Efter vores vurdering er risici undervurderede, og vi ser Ambu ramme næsten en tredjedel under sit ambitiøse mål om et salg på 5 mia. kr. i 2020,« skriver Nordea i analysen.

Det er ikke første gang, Nordea er kritiske over for Ambus vækstmål. Tilbage i august sænkede Nordea sit kursmål for Ambu-aktien fra 173 til 168.

Læs også
Top job