Investor

Novo-rival leverer bedre end ventede resultater og præciserer forventning

Den franske medicinal-gigant Sanofi viser gode takter i 3. kvartalsregnskabet. Selskabet er en direkte konkurrent til danske Novo Nordisk.

Foto: Jacques Brinon/AP

Den franske medicinalvirksomhed Sanofi har haft et bedre tredje kvartal end ventet - målt på både omsætning og indtjening. 

Omsætningen endte i tredje kvartal på 9,39 mia. euro mod ventet 9,25 mia. euro hos analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg.

Ud af det stod salget af diabetesmidler, der er særligt interessant for den danske konkurrent Novo Nordisk, for en omsætning på knap 1,4 mia. euro, hvilket var et fald på 9,2 pct. i forhold til samme kvartal året før.

Sanofi landede i tredje kvartal et overskud per aktie på 1,84 euro, hvilket lå over de 1,70 euro per aktie, som analytikerne havde regnet med.

For helåret løfter Sanofi bunden af sine forventninger, da der nu ventes en vækst i overskuddet per aktie på 4-5 pct. ved faste valutakurser. Tidligere var der ventet en vækst på 3-5 pct.

Læs også
Top job