Investor

Vil investorerne tvinge italienerne ind i forhandlingslokalet?

Der er EU-parlamentsvalg næste år, og EU-toppen vil derfor gerne undgå at slå for hårdt ned på italienerene i den igangværende budgetkamp. Man håber derimod, at de finansielle markeder vil tvinge Italien til forhandlingsbordet.

Søren Vestergaard Kristensen, makroøkonom Sydbank

I en morgenkommentar her på Finans.dk den 29. august skrev jeg, under overskriften ’Italienerne kan igen sætte ild til de finansielle markeder’, at Italien på trods af forsonende toner ville rode sig ud et budgetslagsmål med EU i løbet af efteråret.

Det har nu vist sig at være tilfældet. Italien har fremlagt et budget med overoptimistiske vækstforventninger og et stort underskud. Det har i de seneste uger ført til store stigninger i de italienske renter, og den italienske gæld har fået et hak i tuden af flere kreditvurderingsbureauer. Samtidig har EU har for første gang i historien afvist et medlemslands budget, og de forsonlige toner er endnu engang blevet afløst af en mere konfrontatorisk tone.

Situationen virker lige nu fastlåst, da italienerne ikke viser nogen tegn på at føje EU-kommissionen samtidig med, at EU allerede har slået fast, at man ikke vil acceptere budgettet, som italienerne har spillet ud med. Hvis Italien alligevel gennemfører den finanslov, som man har lagt frem, så kan det ende ud med, at EU giver italienerne en bøde.

EU vil dog nok meget gerne undgå at sætte gang i en proces med at stange en bøde ud til italienerne. Det kan nemlig risikere at forværre tilslutningen til EU frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. Et valg, hvor populistiske og EU-fjendtlige partier rundt i hele Europa allerede nu står meget stærkt i meningsmålingerne. I stedet vil EU nok sætte sin lid til, at de finansielle markeder disciplinerer italienerne. Det er en proces, der allerede er i gang, da de italienske renter er kravlet voldsomt i vejret ovenpå regeringens udmeldelser.

Samtidig har vi også set, at særligt de italienske banker får store klø på aktiemarkederne. Det skyldes blandt andet, at en stor del af den italienske gæld ligger i de italienske banker. På den måde får bankerne et stort kurstab på deres italienske statsobligationer. Det kan ramme italienerne, da det kan betyde, at de italienske banker nu bliver endnu mere tilbageholdne med at låne ud til italienerne.

Hvis den nuværende situation fortsætter, så vil det snart altså snart kunne mærkes hos den almindelige italiener, og så kan den italienske regering komme under pres fra befolkningen for at finde en løsning.

Søren Vestergaard Kristensen, økonom i Sydbank.

Hvis den nuværende situation fortsætter, så vil det snart altså snart kunne mærkes hos den almindelige italiener, og så kan den italienske regering komme under pres fra befolkningen for at finde en løsning. Det pres er der ikke for alvor lige nu, hvor regeringen, og særligt Salvini og Lega, nyder enormt stor popularitet. En popularitet, der ikke er blevet mindre efter, at Italien har startet et slagsmål med EU.

Vi vurderer derfor, at vi ikke er færdige med at se usikkerhed og tumult på de finansielle markeder. Men på lidt længere sigt anser vi det som det mest sandsynlige, at Italien og EU får lavet en eller anden form for aftale. Vi tror, der er vilje hos begge parter til at finde en løsning. En vilje, der nok bliver større i takt med det pres, som de finansielle markeder udøver på Italien.

Læs også
Top job