Investor

Olieprisen styrtdykker i USA

Prisen på råolie er på vej mod den 12. dag i træk med fald, og samtidig er minusset tirsdag særligt stort, da en prisen på WTI-olien falder med hele 6,3 pct. til 56,14 dollar.

Artiklens øverste billede
Foto: AP

Dermed er prisen også faldet med mere end 20 dollar siden den seneste top den 3. oktober i 76,41 dollar for en tønde råolie. Et minus på næsten 27 pct.

Allerede inden tirsdagens fald, var der tale om et hidtil uset hurtigt fald for olieprisen, da den i sidste uge gik ind i et bearmarked med et minus på 20 pct. i forhold til toppen i oktober, og man har ikke tidligere registreret prisfald 12 dage i træk for olieprisen.

Der var ellers mandag lagt op til, at stimen ikke skulle fortsætte, da energiministeren i Saudi-Arabien fortalte, at Opec vurderer, at man kan skære produktionen med 1 mio. tønder om dagen. Et mindre udbud vil alt andet lige stabiliserer prisen på et højere niveau.

Det faldt dog ikke i god jord hos USA's præsident, Donald Trump, som gennem en tid har kritiseret Opec for ikke at producere nok olie, så prisen kan holdes nede. Det gjorde han især, da olieprisen var stigende.

- Forhåbentlig vil Saudi-Arabien og Opec ikke skære produktionen. Oliepriserne bør være meget lavere baseret på udbud!, skrev præsidenten på sin Twitter-konto.

Oog så vendte olieprisen rundt igen mandag og gik i minus.

Tirsdag har Opec i sin månedlige rapport dog slået fast, at den globale økonomiske vækst er aftaget, og det får efterspørgslen på råolie fra Opec til at falde hurtigere end ventet ind i 2019.

Den globale appetit på organisationens råolie vil være omkring 31,5 mio. tønder om dagen i 2019, lyder vurderingen. Det er 500.000 tønder lavere, end hvad Opec estimerede for to måneder siden, og 1,4 mio. tønder under det nuværende produktionsniveau.

Nyheden skubber yderligere til markedets revurdering af det globale olieudbud i forhold til efterspørgslen, som nu har stået på i en periode.

Gennem en stor del af 2018 gik olieprisen op, fordi Venezuelas olieproduktion er ramt af vanskeligheder, samtidig med at USA - med effekt her i starten af november - annoncerede genindførelsen af sanktioner mod Iran, herunder landets olieproduktion.

Men virkeligheden har vist sig at være anderledes. USA har, indtil videre, gjort en undtagelse for otte lande, herunder de største importører af iransk olie så som Indien, Kina og Tyrkiet, fra sanktionerne. Derved vil iransk råolie, cirka 2 mio. tønder om dagen, i en tid stadig tilflyde markedet.

Desuden har det vist sig, at olieproduktionen i USA og fra Saudi-Arabien har været overraskende høj. I USA har olieprisstigningerne tidligere i år også betydet, at olieselskaberne har planlagt øget produktion, som nu kommer til markedet.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.