Investor

Er den tyske økonomi punkteret?

Artiklens øverste billede
Bjarne Kim Kogut, chefanalytiker, Arbejdernes Landsbank

Den ellers så stærke tyske økonomi blev ramt af et tilbageslag i 3. kvartal, hvor bruttonationalproduktet (BNP) skrumpede med 0,2 pct. ifølge den foreløbige opgørelse. Det er den første tilbagegang siden starten af 2015.

Det rejser spørgsmålet, om der er tale om en forbigående svaghed, eller om den tyske økonomi er på vej ned ad skråplanet? Udviklingen i Tyskland vil have enorm betydning for hele den europæiske økonomi, men efter vores opfattelse er der tale om noget forbigående, omend toppen af højkonjunkturen er passeret.

Svagheden i 3. kvartal kan især henføres til en skuffende udvikling i eksporten og i privatforbruget. I begge tilfælde synes de aktuelle problemer i bilindustrien at have spillet en central rolle.

For det første er Tysklands eksport af biler faldet i år efter flere års vedholdende fremgang. Det kan have en sammenhæng med Trumps trusler om importtold på blandt andet biler fra EU, som kan have fået de amerikanske bilimportører til at fylde lagrene op først på året for at komme en eventuel importtold i forkøbet.

For det andet har der været nogle enorme udsving i bilsalget i Tyskland i år (som vi også har set i Danmark) knyttet op på indførelsen af nye test- og emissionskrav. De nye regler har fremrykket bilsalget til før indførelsen af de nye krav. Bilsalget i Tyskland ligger normalt på 275.000-300.000 biler pr. måned, men steg til op mod 350.000 biler henover sommeren, for så at dykke til godt 200.000 biler i september. Dén nedgang trak ekstraordinært meget ned i det samlede privatforbrug i 3. kvartal.

Nu kan det lyde som om, at meget drejer sig om biler i Tyskland – og det er faktisk også tilfældet. Her er nogle få fakta vedrørende den tyske bilindustri:

  • Verdens 4. største bilproducerende land.
  • 20 pct. af indtjeningen i tysk industri kommer fra bilindustrien.
  • 78 pct. af bilerne eksporteres.
  • 38 pct. af verdens luksusbiler er tyskproducerede.
  • Eksportværdien udgør 16 pct. af Tysklands eksport.
  • Omsætningen svarer til 13 pct. af det tyske BNP.

Derfor er det ikke nogen overdrivelse at sige, at bilindustrien og bilsalget er en af nøglerne til Tysklands industri.

Når vi så vurderer, at 3. kvartals svaghed i den tyske økonomi vil gå over igen, skyldes det en forventning om, at bilsalget normaliserer sig de kommende måneder. Det være sig dels på det tyske hjemmemarked, dels på eksportmarkederne i takt med, at lagrene tømmes for ”gamle” biler.

Et lille aber dabei er dog, at normaliseringen kan blive til et lavere niveau end, hvad udgangspunktet var. Det kan ikke udelukkes, at bilkøberne i øjeblikket er mere afventende end normalt, fordi en række nye el-biler er på vej. Desuden er det et faktum, at væksttempoet i verdensøkonomien er på vej ned, hvilket taler for, at bilefterspørgslen også har toppet. Det tyder i hvert fald tal fra Kina på.

Under alle omstændigheder er bundlinjen dog, at den tyske økonomi forventes at være tilbage på vækstsporet i 4. kvartal.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.