Investor

Disse tre ting bekymrer storinvestor mest

Italien er den største risikofaktor for det globale finansielle system, vurderer man i Pimco.

Artiklens øverste billede
Uvejr over det centrale forretningskvarter i Bejing. Foto: Andy Wong/AP

Hvad bekymrer én af verdens største investorer mest? Det løftede Gene Frieda, global strateg i Pimco, sløret for, da den store kapitalforvalter med  næsten 12.000 mia. kr. under forvaltning i sidste uge holdt konference i London.

Ifølge Gene Frieda er de tre største risici i forhold til det globale finansielle system Italien, Kina og markedet for erhvervsobligationer i USA.

Det er dog langt fra sikkert, at investorerne er klar over de risici, der ligger i deres porteføljer, lød det endvidere fra Gene Frieda. Det skyldes, at der i de senere år har været meget små udsving på finansmarkederne.

»Når der er lav volatilitet, plejer folk at undervurdere, hvor meget risiko de har taget,« sagde Gene Frieda, der peger på Italien som den største risiko.

Renterne på de italienske statsobligationer er steget mærkbart, efter at en populistisk regering i foråret kom til magten. Den italienske gæld er høj, og regeringen kæmper nu med EU om et budget, som vil øge gælden.

I Pimco er man nervøs for, at det kan resultere i en reel krise, som vil sprede sig.

»Årsagen er, at det er et stort land. Det er tvivlsomt, om landet har et holdbart gældsniveau. Italien har en regering, der virker til ikke at ville spille efter reglerne, og landets muligheder for at reagere er begrænsede,« sagde Gene Frieda.

»Vi kan se, at Italien er på vej tilbage i recession på et tidspunkt, hvor ECB er på vej mod at stoppe sit opkøb af obligationer, og italienerne køber ikke italienske statsobligationer. Det er en skræmmende ting,« sagde Gene Frieda.

Nummer to på listen er Kina, som også har et højt gældsniveau. Ifølge Pimco er indkomsten pr. indbygger i Kina ca. 10.000 dollars, men gældsniveauet svarer til et land med et indkomstniveau på 25-30.000 dollars.

»Kina har meget gæld og en meget dårlig demografi. Risikoen er, at der kommer en markant nedgang i væksten, fordi gælden er for stor. Vores bekymring er, hvordan Kina vil håndtere det. Den naturlige måde at håndtere det på ville være at lukke presset ud, ved at man lader valutaen svækkes. Hvis Kina forsøger at råde bod på en svagere vækst via en svagere valuta, vil det være en gigantisk deflationært chok over for resten af verden,« sagde Gene Frieda.

Nummer tre på listen over de største risici i øjeblikket er amerikanske virksomhedsobligationer med høj rating. Bekymringen er ikke knyttet til selve gælden i de amerikanske virksomheder, men i stedet markedet. Regulering efter finanskrisen har nemlig ført til, at bankernes funktioner som market makere er blevet begrænset.

»Der er en likviditetsrisiko. Det har vi talt meget om i et stykke tid, og det har indflydelse på, hvordan vi sammensætter vores porteføljer. Vi så det først i EM (emerging markets, red.), og til en vis udstrækning i aktiemarkeder, hvor vi har hørt om dårlig likviditet i det amerikanske futures-marked, hvilket er ret bemærkelsesværdigt. Det betyder, at det er meget svært at styre sine investeringer i forhold til, hvor vi er i den økonomiske cyklus,« sagde Gene Frieda.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.