Investor

Amerikansk produktion af skifferolie nærmer sig atter smertegrænse

Så skal vi til det igen. Med den faldende oliepris er den amerikanske produktion af skifferolie igen truet.

De stigende oliepriser har gennem de seneste par år set investeringer flyde til den amerikanske skifferolieproduktion, som ikke kan betale sig ved for lave oliepriser, og det har betydet, at USA's olieproduktion nu boomer. I sin tur falder olieprisen tilbage, og det truer igen de mindst rentable produktioner i USA.

Det skriver The Wall Street Journal.

Det er især i de to områder Permian Basin i Texas og Bakken i North Dakota, hvor amerikanske producenter har investeret og udvidet produktionen, at der igen vil kunne blive tale om reduktioner. Og det er to områder med en stor produktion. Eksempelvis producerede Bakken 1,3 mio. tønde råolie om dagen i oktober. Til sammenligning producerer Iran 2,0 mio. tønder, mens oliestater som Oman og Libyen producerer mindre en Bakken alene.

Olieprisen er nu faldet med mere end 30 pct. i USA siden den seneste top den 3. oktober fra 76,41 dollar per tønde - trods en stigning mandag på 2,5 pct. til 51,69 dollar per tønde. Og det begynder at gøre ondt på flere producenter.

- Jeg vil ikke sige, at det ikke påvirker vores tanker, for det gør det. Vi er her ikke for at sælge vore reserver til en marginalomkostning, siger Harold Hamm, administrerende direktør i Continental Resources, til The Wall Street Journal.

Continental kan ifølge egne oplysninger dog stadig skabe et overskud på sin produktion, selv hvis prisen på olie falder under 40 dollar. Det gælder dog ikke alle selskaberne.

Eksempelvis har EOG Resources og Whiting Petroleum peget på, at 50 dollar er et afgørende punkt. Hos Whiting kan man ved 50 dollar stadig selv finansiere en øget produktion med en etcifret procentsats, mens EOG har indikeret, at man vil nedtrappe produktionen ved 50 dollar, skriver The Wall Street Journal.

De amerikansk producenter af skifferolie blev hårdt ramt, da olieprisen tilbage i 2014 faldt med 75 pct. og senere i 2016 ramte en bund på 26 dollar for en tønde råolie, fordi det er dyrere for dem at producere olie end for eksempel flere af de store mellemøstlige producenter, som altså kan holde sorte tal på bundlinjen ved lavere priser.

Mange af producenterne overlevede dog nedturen og har gennem den efterfølgende prisstigning på oliemarkedet investeret i øget produktion, så USA i sensommeren nåede et produktionsniveau i rekord med 11 mio. tønder om dagen, ifølge landets energiministerium. Næste år ventes produktionen af stige med yderligere 1 mio. tønder.

Olieprisen er dog faldet kraftigt tilbage netop som den øgede produktion kommer til markedet. Det skyldes, at markedet nu frygter et overudbud. En opbremsning i den globale økonomi har betydet nedtonede efterspørgselsprognoser, og samtidig har det vist sig, at Irans råolie stadig når verdensmarkedet.

Det var ellers ventet, at størstedelen af de daglige 2 mio. iranske tønder råolie ville forsvinde i starten af november, da USA's genindførte sanktioner mod landet trådte i kraft. USA valgte midlertidigt at suspendere sanktionerne for otte lande, herunder de største importører af Irans olie, Kina, Indien og Tyrkiet.

Desuden har det vist sig, at Opecs olieproduktion i oktober nåede sit højeste niveau siden 2016, og trods indtil nu fastholdte produktionsmål, så producerer Saudi-Arabien flere end 1 mio. tønder mere om dagen end de fastlagte mål. Opecs seneste prognose indikerer også, at efterspørgslen på organisationens olie til næste år vil ligge 1,3 mio. tønder under den nuværende produktion.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.