Investor

Er tiden løbet fra bnp?

Det centrale nøgletal for at måle et samfunds velstand, bruttonationalproduktet, virker efterhånden rigidt og forældet.

Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension

I starten af november meldte Danmarks Statistik ud, at væksten i bruttonationalproduktet, bnp, for 2015 og 2016 var højere end tidligere antaget, og at man derfor havde besluttet at opjustere med 0,7 pct. og 0,4 pct. for de to år.

Som årsag til opjusteringen angiver DST, at der er blevet rettet en fejl i opgørelsen af de offentlige virksomheders bygge- og anlægsinvesteringer. Desuden forklarer man, at flere vigtige datakilder til nationalregnskabet først sent i processen er tilgængelige, især oplysninger om investeringer og danske virksomheders globale aktiviteter.

Det er en anledning til at spørge, hvad man kan bruge bnp til. Ikke kun bliver bnp stadig mere vanskeligt at beregne korrekt, BNP-tallene er også misvisende eller irrelevante i mange af de sammenhænge, de bruges i.

I 2015 viste det irske bnp en vækst på mere end 26 pct. i faste priser. Problemet var imidlertid, at langt størstedelen af væksten stammede fra multinationale selskabers salg af intellektuelle rettigheder - fra ét stort selskab til et andet, eller fra ét datterselskab til et andet. Men de fleste irere oplevede næppe, at den økonomiske aktivitet steg med 26 pct. det år.

Tilsvarende solgte det relativt lille og ukendte danske medicinalfirma Forward Pharma sidste år et patent for 9 mia. kr. til udlandet. Salget påvirkede det danske bnp med 0,4 pct. og betyder, at væksten blev kunstig høj sidste år, og at den bliver tilsvarende lavere i år. Det er næppe heller en påvirkning af væksten, som svarer til de flestes billede af økonomiske aktivitet.

Begge de to eksempler viser den store betydning, som opbyningen og handel med immaterielle aktiviteter har fået. Ser man for eksempel nærmere på nationalregnskabet for 2017, ved vi, at der blev investeret store summer i byggeri af nye boliger, men investeringerne i immaterielle rettigheder var faktisk endnu større.

Når det handler om at fortælle om værditilvæksten til den lokale lønmodtager eller til fysiske personer, som ejer rettigheder, er BNP ikke det optimale begreb at bruge. For lønmodtagere skal vi rette blikket et helt andet sted hen, nemlig på beskæftigelsen: Hvor mange er i arbejde og hvor mange står uden job? De tal er det mest håndfaste, vi har, når vi skal se på om dansk økonomi, forstået som den løbende indenlandske aktivitet, har det godt. Og vi kan nemmere forudsige, hvor meget forbrugeren vil forbruge, når beskæftigelsen er høj.

Skal vi finde ud af, hvor velstående danskerne er, kan vi se nærmere på eksempelvis nettonationalindkomsten, NNI. Det ligger tættere på BNP i sin fortolkning end tallene for beskæftigelse, men tager blandt andet højde for, at vi faktisk har sparet en hel del op i udlandet, som giver en løbende indkomst. I 2017 blev den finansielle opsparing i udlandet øget svarende til 8 pct. af bnp.

Indtægterne her er i øvrigt meget højere end trafikken den modsatte vej. I indkomsten indgår også løbende indkomster fra intellektuelle rettigheder som patenter, og gevinster fra salg af patenter og goodwill i virksomhedshandler – værdier, som måske nok er bygget op over flere år og måske til dels aktiverede, men typisk for en stor dels vedkommende først kan identificeres og medtages i tal for produktion og indkomst, når de realiseres.

Det medvirker også til at gøre bnp vanskeligt at fortolke, at vi er blevet mere globale. Det er ikke længere så veldefineret, hvad en dansk virksomhed er. Indregningen i bnp tager udgangspunkt i lokalisering af ejerskabet, men virksomhed kan have juridisk hovedsæde her i landet, ledelse, medarbejdere og produktion andre steder i verden og en aktionærkreds, som i høj grad også er udenlandsk. Er det så et dansk selskab? Tja, det kan også diskuteres.

Læs også
Top job