Investor

JPMorgan tror på aktieraket i 2019

I hele 2018 er S&P 500 faldet med 0,5 pct.

Artiklens øverste billede
JPMorgan fremhæver, at selskabernes indtjening vil fortsætte med at vokse i 2019. Foto: AP/Richard Drew

Den amerikanske storbank JPMorgan Chase regner med, at det volatile marked i 2018 vil blive afløst af stærk fremgang for de amerikanske aktier i 2019, og ved udgangen af året vil aktierne ligge 17 pct. højere end i dag, skriver Bloomberg News.

Det er strategerne Dubravko Lakos-Bujas og Marko Kolanovic, som i en note til bankens kunder fredag spår, at S&P 500-indekset vil slutte næste år af i indeksniveau 3100. Til sammenligning ligger det fredag eftermiddag efter et fald på 1,6 pct. i 2652.

JPMorgan fremhæver, at selskabernes indtjening vil fortsætte med at vokse i 2019, og det vil drive investorerne til at acceptere højere prissætninger, samtidig med at de børsnoterede selskaber ventes at sende 1500 mia. dollar retur til aktionærerne i 2019 i form af udbytter og aktietilbagekøb.

- Selv om indtjeningen ventes at bremse op i forhold til 2018, så vil den fortsat være positiv og vokse, hedder det i kommentaren fra JPMorgans to strateger, der venter en indtjeningsvækst i S&P 500-selskaberne på 8 pct. i 2019.

Ifølge Bloomberg News slutter storbanken sig dermed til et felt af bull-banker, da konsensus blandt 14 bidragsydere lyder på et S&P 500 i niveauet 3065 ved udgangen af næste år.

Onsdag skrev Financial Times også, at flere af bankerne på Wall Street har øje på kursstigninger i 2019. Credit Suisse er mest optimistisk og ser S&P 500 slutte året i 3350 point, mens Citigroup regner med 3100. Goldman Sachs siger 3000 point. RBC Capital og Bank of America/Merrill Lynch har begge et bud på 2900 indekspoint, mens Morgan Stanley har dog kun spået et slutniveau i 2750 point.

I hele 2018 er S&P 500 faldet med 0,5 pct., selv om det på et tidspunkt i september var 9,8 pct. oppe.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.