Investor

MHI Vestas med i planer om verdens største offshorepark i Vietnam

MHI Vestas deltager i planlægningen af det gigantiske vietnamesisk havmølleprojekt Ke Ga. Foto: Joachim Adrian

Havmøllefabrikanten MHI Vestas, som er ejet af Vestas og Mitsubishi Heavy Industries, deltager i planlægningen af det gigantiske vietnamesisk havmølleprojekt Ke Ga, der kan få en kapacitet på 3,4 gigawatt og kræve investering på 11,9 mia. dollar.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til en meddelelse fra det Singapore-baserede energiselskab Enterprize Energy Group, der vil udvikle projektet i faser på 600 megawatt.

Ifølge udviklerens bestyrelsesformand, Ian Hatton, vil den franske storbank Société Générale føre an i forhold til finansieringen, mens MHI Vestas ifølge Bloomberg News har bekræftet sin deltagelse, men afviser at kommentere på detaljerne.

Enterprize Energy har et mål om, at de første møller i projektet skal kunne levere strøm til nettet inden udgangen af 2022, mens parken ventes fuldt udbygget fem år senere.

- Ke Ga projektet vil blive større end den samlede offshore-kapacitet, der er installeret i Asien-Stillehavsregionen i løbet af 2017 og 2018. Det gør det til et meget ambitiøst projekt, for et land der her beskeden erfaring med at integrere vedvarende energi til nettet, siger analytiker Itamar Orlandi fra Bloomberg New Energy Finance.

Læs også
Top job