Investor

Aktiemarkederne er blevet billigere, men er de billige nok?

Det ser umiddelbart lovende ud for aktiemarkederne i 2019, men optimismen hviler på et særdeles usikkert politisk grundlag.

Artiklens øverste billede
Jakob Vejlø, chefstrateg i BankInvest.

2018 tegner til at blive et skidt år for de fleste aktieinvestorer. Det toneangivende danske aktieindeks er faldet seks procent. Hos vores sydlige nabo er det tyske DAX-indeks faldet 16 pct. Amerikanske S&P 500 er faldet beskedne 1,5 pct., mens Kinas Shanghai-børs er faldet 22 pct.

Udviklingen står i skærende kontrast til en ellers gylden periode siden finanskrisen. Fx leverede både amerikanske og danske aktier et afkast på ca. 20 pct. årligt fra bunden i foråret 2009 til og med 2017. 2018 har vendt op og ned på dette. Handelskrig, politiske brændpunkter og opstramningen af den amerikanske pengepolitik har gjort indhug.

Det store spørgsmål for os investorer er, om 2018 er udtryk for en større negativ trendvending eller blot er en korrektion på en ellers stigende trend. Der er ingen tvivl om, hvad konsensus regner med: Stigende aktiekurser. Gennemsnittet blandt 14 førende investeringsbanker peger på, at S&P 500 stiger ca. 16 pct. fra dagens niveau i 2019. Et andet survey fra en bred vifte af internationale kapitalforvaltere fortæller samme historie: En stigning i S&P 500 på ca. 15 pct. Samme survey viser også en forventning om, at aktiemarkederne uden for USA vil give bedre afkast ift. amerikanske aktier.

Og ja, der er gode argumenter for, at aktiemarkederne vil stige i 2019. Væksten i verdensøkonomien ventes at være på linje med gennemsnittet siden 1980, og selskabernes indtjeningsvækst globalt vil også være op til 10 pct. Inflationen i USA, Kina og EU vil ligge lige over to procent, hvilket hverken er for lidt eller for meget. Samtidig er aktiemarkedernes prisfastsættelse blevet væsentlig mere attraktiv gennem 2018.

Det ubehagelige er blot, at vi lever i en verden med betydelige politiske risici. Verdensøkonomien kan få et alvorligt skud for boven, hvis de nu genoptagede handelsforhandlinger mellem USA og Kina går i hårdknude. Førende eksperter er tydeligvis uenige om, hvordan forløbet kommer til at udspille sig. Det handler ikke mindst om at forstå præsident Donald Trumps motiver. Der er dem, der mener, at den amerikanske præsident nødvendigvis må have Kina at skyde på i den kommende præsidentvalgkamp. Og dem, der ser de økonomiske omkostninger for både USA og Kina som værende alt for store.

Der er tale om et historisk eksperiment, hvis konsekvenser ingen helt forstår.

Jakob Vejlø, chefstrateg i BankInvest.

Brexit er et andet oplagt risikoscenarie. Den britiske centralbank har for nylig regnet sig frem til, at en ”no deal brexit” kan medføre et fald i Storbritanniens BNP på ekstreme otte procent, et fald på 30 pct. i ejendomspriserne og nærmest en fordobling ledigheden. En dyb britisk recession vil brede sig som ringe i vandet og vil selvfølgelig ramme det europæiske kontinent mærkbart, herunder Danmark.

Den amerikanske pengepolitik er også en klar risikofaktor. I perioden 2008-2014 købte den amerikanske centralbank, Federal Reserve, obligationer for flere tusind milliarder dollar. De såkaldte kvantitative lempelser havde til formål at styrke væksten ved at øge likviditeten og presse renterne ned. Men nu er Fed gået den anden vej og sælger ud af beholdningerne. Der er tale om et historisk eksperiment, hvis konsekvenser ingen helt forstår. Noget tyder på, at likviditetsdrænet i år har været en medvirkende faktor til at drive aktiemarkederne ned. Fed har planer om at fortsætte med at sælge obligationer for et stort beløb i 2019.

Tilbage står vi med en velkendt balance af positive og negative kræfter og flere store politiske udfald. Aktierne er blevet billigere pga. på grund af stigende usikkerhed om den fremtidige indtjeningskraft. Spørgsmålet er, om de er blevet billige nok til at sikre fornyet tilstrømning af risikovillig kapital og dermed stigende aktiekurser? Det må være udgangspunktet for 2019, men det er et scenarie, der hviler på et skrøbeligt (politisk) grundlag.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.