Investor

Amerikanske aktier skød i vejret efter store kursfald - havde bedste dag i ni år

De store amerikanske aktieindeks steg fem-seks procent onsdag. Det er den bedste dag siden marts 2009.

Artiklens øverste billede

Efter fire tunge dage med store kursfald havde det amerikanske aktiemarked onsdag den bedste dag i ni år.

Det brede S&P 500-indeks og Dow Jones-indekset steg med omkring fem procent, mens Nasdaq, der blandt andet indeholder techgiganter som Google og Facebook, steg næsten seks procent.

En bedre dag på børsen er ikke set siden 2009.

Investorerne har den seneste periode været nervøse for udsigten til en økonomisk opbremsning.

De fandt onsdag en smule ro i, at det amerikanske julesalg var bedre end ventet.

Salget op til jul steg ifølge Mastercard med 5,1 procent sammenlignet med sidste år til 850 milliarder dollar. Det var det bedste salg i seks år.

Den markante stigning i onsdagens marked skal ifølge iagttagere dog især ses i lyset af en tung periode for aktiekurserne.

- Det kommer på bagkant af et oversolgt marked, og det var tilsyneladende passende med et comeback, siger markedsstrateg Matt Miskin fra John Hancock Investments til AFP.

Andre påpeger, at markedet blev drevet op af en smule mere sikkerhed for, at USA's præsident, Donald Trump, ikke er på vej til at udskifte chefen for landets centralbank.

Præsidenten har flere gang luftet sin utilfredshed med Jerome Powell, der har været chef for banken siden februar.

Trump har været sur over, at centralbanken har hævet renten adskillige gange.

Så sent som mandag blev uenigheden udtrykt på præsidentens Twitter-konto.

Det gav rystelser i markedet, der frygtede, at Det Hvide Hus ville blande sig i beslutningerne hos den ellers politisk uafhængige centralbank.

En økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus udtalte onsdag til Wall Street Journal, at Jerome Powell ikke er i risikozonen for at blive fyret.

Trods onsdagens markante stigning ser december ud til at blive den værste julemåned for aktiekurserne siden 1931, hvor USA's økonomi var i en alvorlig krise.

/ritzau/AFP

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.