Investor

DSV: Mulig budkrig sender opkøbsmål endnu højere end DSV-bud

DSV's tilbud på sin schweiziske konkurrent Panalpina har sat fut i aktiemarkedet i Schweiz.

Artiklens øverste billede
Foto: DSV.

Den danske transport- og logistikvirksomhed DSV har fremsat et bud på 170 schweizerfranc per Panalpina-aktie, som betales med et miks af kontanter og aktier.

Buddet svarer til en præmie på 24 pct. fra tirsdagens lukkekurs på 137 schweizerfranc, men Panalpina-aktien stiger endnu mere onsdag morgen - næsten 30 pct. - til 177,80 schweizerfranc på børsen i Zürich.

DSV's henvendelse kan nemlig sætte gang i en budkrig, hvor de to selskabers fælles rival, Kuehne + Nagel, også med base i Schweiz, kan finde på at blande sig, påpeger flere analytikere ifølge Bloomberg News.

Det er også usandsynligt, at Panalpina, som er 45 pct. familieejet, vil tage imod DSV's første tilbud, påpeger Baader Helveas analytikere.

Det danske selskab forsøgte i 2018 at købe et tredje schweiziske selskab i sektoren, Ceva, men endte efter to afviste bud med at strække våben.

DSV's første bud til Panalpina, som selskabet selv beskriver som indikativt og fortroligt, svarer til en samlet pris på 4 mia. schweizerfranc (26,5 mia. kr.), hvor selskabet var værdisat til 3,25 mia. franc tirsdag ved lukketid.

Der er tale om et ikke bindende bud. Buddet bliver nu vurderet af Panalpina-bestyrelsen i samarbejde med professionelle rådgivere.

Panalpina har 14.000 ansatte og er til stede i 70 lande. I 2017 havde selskabet et driftsresultat (EBIT) på 103,3 mio. schweizerfranc og en omsætning på 6,5 mia. schweizerfranc, svarende til 43 mia. kr.

Til sammenligningen havde DSV samme år en omsætning på 74,9 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.