Investor

Optimismen vender tilbage efter surt aktieår

Hvis det går, som præsten prædiker, kan vi se frem til en vækst i underkanten af to procent i dansk økonomi også over de kommende år.

Artiklens øverste billede
Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea.

De finansielle markeder har været i hopla fra årets begyndelse. Den nye optimisme skal ikke mindst tilskrives håbet om, at USA og Kina kan finde en løsning på den ødelæggende handelskrig, men også de dueagtige udmeldinger, som der på det seneste er kommet fra efterhånden alle de store centralbanker i verden. Det betyder, at der ikke er grund til at frygte markante rentestigninger over de kommende år.

Udmeldingerne fra centralbankerne kommer dog på en lidt dyster baggrund, som igen hænger sammen med handelskrigen. Den har nemlig været medvirkende til et dramatisk fald i ordreindgangen og andre vigtige økonomiske nøgletal på globalt plan. Det indikerer, at verdensøkonomien står foran en afmatning, som måske endda kan blive alvorlig.

I det lys er det ekstra positivt, at udsigterne for den hjemlige danske økonomi fortsat er ganske fornuftige. Og det skyldes ikke mindst, at danskernes forbrugsadfærd har ændret sig radikalt siden finanskrisen. I de glade midt-nuller sad pengene løst. Faktisk var det sådan, at vi brugte mere end vi tjente – og altså levede for lånte penge. Det var selvfølgelig en situation, som var dømt til at mislykkes på det længere sigte. Og som bekendt kom økonomien også ud for en kæmpenedtur, da boblen på boligmarkedet bristede og blev forstærket af den internationale finanskrise.

Her ti år senere er historien en helt anden. Danskerne er blevet superfornuftige, bruger langt mindre end de tjener, og har benyttet sig af den lave rente til at nedbringe gælden betragteligt i forhold til indkomsterne. Og der er udsigt til, at den udvikling kan fortsætte. Formentlig vil den europæiske centralbank kun sætte renten op en eller to gange over de kommende år, hvilket på sin side betyder, at Nationalbanken måske slet ikke får sat de danske renter op i det positive territorium i denne ombæring.

Dermed er der udsigt til, at renteudgifterne for de hjemlige husholdninger, som betyder meget for forbrugsmulighederne, kan falde yderligere. Hvis vi bare betragter udviklingen over de seneste ti år er renteudgifterne målt i kroner og ører således faldet fra 118 mia. kroner om året i 2008 til omkring 32 mia. kroner i 2018. Og det til trods for, at gælden i den samme periode er steget fra næsten 2.500 mia. kroner til nu 3.000 mia. kroner.

Kombinationen af et stærkt arbejdsmarked, stigende lønomkostninger og en rekordlav rente borger dog for, at investeringsaktiviteten vil tiltage og dermed både kunne bidrage til væksten på kort sigt.

Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea

Den lave rente har også været stærkt medvirkende til at løfte danskernes formuer, fordi aktie- og obligationskurserne er steget, ligesom boligpriserne er det. Derfor står vi nu i en situation, hvor nettoformuerne (incl. pensionsopsparing) er rekordstore - svimlende 8.000 mia. kroner eller omkring 1,5 millioner kroner i gennemsnit pr. dansker. Så velstående har danskerne aldrig tidligere været, og selvom formuen ikke er ligelig fordelt, er det ikke desto mindre en finansiel buffer, som giver tiltro til, at dansk økonomi vil være i stand til at modstå presset fra de svagere internationale konjunkturer. Det betyder nemlig, at væksten kan holdes oppe af den hjemlige efterspørgsel i form af privatforbrug og investeringer.

Hvis det går, som præsten prædiker, kan vi se frem til en vækst i underkanten af to procent i dansk økonomi også over de kommende år. Det betyder også, at beskæftigelsen kommer til at sætte nye rekorder nærmest måned efter måned. Det stiller krav til et fleksibelt og åbent arbejdsmarked. Det er en kendsgerning, at opsvinget siden 2013 ikke havde kunnet lade sig gøre uden den betydelige tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft, som især er kommet fra andre europæiske lande, men nu også i stigende udstrækning fra Asien.

Kombinationen af et stærkt arbejdsmarked, stigende lønomkostninger og en rekordlav rente borger dog for, at investeringsaktiviteten vil tiltage og dermed både kunne bidrage til væksten på kort sigt og muliggøre den fremgang i produktiviteten, som er afgørende for at kunne opretholde velfærdssamfundet på den lange bane. Den demografiske udvikling tilsiger nemlig, at væksten fremover i stigende udstrækning skal komme fra stigninger i produktiviteten, hvorfor digitalisering, anvendelse af robotteknologi og automatisering bliver afgørende succesparametre for fremtidens samfund.

Dette gælder ikke kun for Danmarks vedkommende, men for store dele af verden - herunder Kina. Derfor er det vigtigt, at der findes en snarlig løsning på handelskonflikten, og at globaliseringen ikke går i bakgear. For frihandel er nemlig en afgørende parameter for produktivitetsudviklingen, da den bl.a. medvirker til en optimal udnyttelse af økonomiens ressourcer, sikrer en lynhurtig vidensdeling på tværs af verdens lande og fremmer innovationsmiljøet.

Det er en væsentlig årsag til, at positive nyheder fra forhandlingerne i handelskrigen opfattes som guf for de finansielle markeder, mens dårlige nyheder omvendt risikerer at føre til panikanfald blandt investorerne. Så der står meget på spil i disse dage – også for verdens centralbanker. Lad os håbe, at fornuften sejrer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.