Investor

Europa/aktier: Stoxx 600 i højeste niveau i to måneder

De europæiske aktiebørser viser gode takter i fredagens marked, og det paneuropæiske Euro Stoxx 600-indeks har med en stigning ved middagstid på 0,8 pct. nået det højeste niveau i to måneder.

Det er samtidig fjerde uge i træk med fremgang i indekset, der fredag understøttes særligt af minesektoren og bankerne, mens telekommunikation ligger lavere efter resultatskuffelser fra Vodafone og Telia.

Vodafone falder 2,2 pct. til det laveste niveau i næsten ni år, efter at selskabet meldte om vigende omsætningsvækst i tredje kvartal, hvilket har skuffet investorerne.

Markedet har også reageret negativt på et regnskab fra Telia, hvis tal for fjerde kvartal da også skuffede på både omsætning og indtjening.

Driftsresultatet blev opgjort til 2386 mio. svenske kr. i kvartalet mod ventet 3942 mio. svenske kr. Her trak særlige poster massivt ned med 607 mio. svenske kr. mod en forventning om blot 151 mio. svenske kr.

Telias aktie falder 3,4 pct.

Regnskabet fra ligeledes svenske Ericsson var derimod noget bedre end ventet. Netværksselskabet omsatte i fjerde kvartal for 63,8 mia. svenske kr. mod en forventning om 61,0 mia. svenske kr. ifølge et estimat fra Infront Data.

Resultatet før skat viste endvidere et underskud på 2,6 mia. svenske kr. mod et ventet tab på 3,4 mia. svenske kr.

- I 2018 blev salget gradvist forbedret, hvilket resulterede i organisk salgsvækst for hele året for første gang siden 2013.

- Dette skyldes dels et forbedret marked, men også øgede markedsandele inden for området Netværk som følge af en mere konkurrencedygtig produktportefølje, skriver Börje Ekholm, administrerende direktør i Ericsson, i en kommentar til regnskabet.

Investorerne belønner regnskabet med en stigning på 2,0 pct.

Aktien i flyselskabet Norwegian har samtidig fundet fodfæste igen og stiger 2,2 pct. efter torsdagens nedtur på 21,5 pct., da det kom frem, at aktionæren IAG har tænkt sig at sælge sin ejerandel på 3,93 pct. af aktierne i det norske selskab.

IAG, der ejer British Airways, har tidligere været interesseret i at overtage Norwegian, og det har førhen sendt aktiekursen en del op. Men torsdag fortalte selskabet, at der ikke er planer om at byde på nordmændene.

Hos Nordea bliver IAG's ønske om at komme ud af Norwegian vurderet til at betyde øget usikkerhed i en allerede svær periode.

Blandt de største markeder i Europa klarer det tyske DAX-indeks sig bedst med et plus på 1,6 pct. Det skyldes blandt andet stigninger til de tyske bilaktier forud for næste uges handelsdrøftelser mellem USA og Kina. Volkswagen stiger 3,2 pct. og Daimler med 1,8 pct.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.