Investor

Illusionen om den lykkelige brexit plager endnu debatten

Ideen om et guldrandet, lykkeligt brexit, som EU-kritikerne solgte til vælgerne i 2016, ligner mere og mere en illusion.

Artiklens øverste billede
Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

Det er mere end to og et halvt år siden, at briterne overraskede mange ved at erklære sig uafhængige af Europa og gøre sig fri af Bruxelles’ såkaldte tyranni. Man lovede briterne det bedste af flere verdener: Der var penge til at gøre op med utilfredsheden i sundhedssystemet og bygge et nyt supersygehus til 325 millioner britiske pund hver uge.

Briterne er ikke helt vågnet op til virkeligheden endnu, og når de gør, vil de sande, at der ikke er penge til nye supersygehuse, og at de østeuropæiske håndværkere, som skulle opføre dem, er på vej til at blive uønskede. Den britiske ide om brexit anno juni 2016 findes ikke.

Det er forståeligt, at bagstopperløsningen mellem det indre og ydre Europa for briterne ligger i spørgsmålet om Nordirland og Irland. Urolighederne og de mange omkomne i IRA’s voldsomme løsrivelseskampe vil i meget lang tid forblive i alt for frisk erindring. Det præger briterne. De europæiske politikere kunne gøre en forskel ved at vise større fleksibilitet og imødekommenhed i spørgsmålet.

Bagstopperløsningen er stadig stridens kerne. Det er ved at blive billedet på et polariseret Storbritannien delt mellem Jeremy Corbyns Labour, som allerhelst vil vælte premierminister Theresa May og i øvrigt bekymrer sig mindre om brexit. May har mere end travlt med at tæmme de nationalkonservative i sit eget parti, mens hun skal genforhandle en lukket aftale, som ikke står til at ændre. Samtidig forsøger hun at holde armslængde til netop Corbyn.

Det er en utrolig svær øvelse. Politik og økonomi er to størrelser, som hver for sig giver god mening, men når man blander dem sammen, får man en cocktail, hvor det er uklart, hvad den smager mest af - om noget overhovedet. Og om den egentlig er særlig god.

Lige nu holder de britiske virksomheder investeringerne tilbage, og de udenlandske selskaber tænker på at minimere deres økonomiske risiko ved at være i Storbritannien. Nogle tænker endda direkte på, hvordan de kan flytte deres aktiviteter ud af landet i tilfælde af, at det ender med et hårdt brexit uden en aftale.

Detailhandlen lider, forbrugerne lader penge blive på kontoen, og virksomhederne er nervøse. Det er ikke sød musik i finansministerens ører. Men det er den økonomiske hverdag i Storbritannien. Investorerne er naturligvis også bekymrede, og det holder Europa fast i en uvished, som kun de mest politisk rabiate synes godt om.

Det er tydeligt, at briterne er bange for deres egen skygge. De er konfrontatoriske og konfliktsky på en og samme tid. Hvis man på den baggrund bliver overrasket over, at det er svært for May at få forhandlet en aftale på plads, har man simpelthen ikke fulgt med i udviklingen.

Detailhandlen lider, forbrugerne lader penge blive på kontoen, og virksomhederne er nervøse. Det er ikke sød musik i finansministerens ører. Men det er den økonomiske hverdag i Storbritannien.

Per Hansen, investeringsøkonom

Briterne har stemt for et brexit, som ikke findes. En gratis udtræden, hvor der ikke er tilknyttet betingelser, og hvor man ikke skal tilpasse sig kompromisser. I en økonomisk modelverden svarer det til en lukket økonomi uden skatter og afgifter og uden transaktionsomkostninger. En skilsmisse, hvor man bare går fra det hele; forbliver uenige og ikke anerkender regler og myndigheders pligt til at afgøre sager i forhold til indgåede aftaler.

Det er det billede, som investorerne kigger ind i. Nøgletallene i Europa er blevet stedse ringere de seneste måneder. Det skyldes ikke kun den manglende brexitaftale, men kampen mod uret, der rinder ud den 29. marts, fylder meget på de finansielle markeder. Også selv om de hjemlige britiske nøgletal har været overraskende gode – eller mindre katastrofale.

Det gode brexit er svær at få øje på. Heldigvis er det kun et lille mindretal, der ønsker en barriere så hård mellem Europa og Storbritannien, at det vil svare til at banke et stopskilt ned midt i Nordsøen. Omvendt er det nogenlunde ligeså nemt at lave en politisk aftale med Storbritannien som at overmande guerillakrigere, som hele tiden bevæger sig.

Der kommer et brexit. Det mest sandsynlige er, at det bliver tåleligt, men intet kan reelt udelukkes. Indtil investorerne bliver klogere, vil det britiske pund blive i fryseboksen, forbrugerne vil holde på pengene, og virksomhederne vil investere mindst muligt. Indtil vi får en aftale, får investeringsniveauet mest karakter af vedligehold.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.