Investor

Markedsoversigt: Rolig børsdag med FLS-revanche og højere rente

En relativt rolig børsdag endte med et mindre fald til C25-indekset, som lukkede 0,5 pct. lavere i 1049,9.

DSV startede dagen med en dårlig melding fra Schweiz, hvor selskabet har budt på Panalpina. Men det møder tydelig modstand fra schweizernes hovedaktionær, Ernst Göhner-gruppen. Det startede med at give store kursfald til både DSV og Panalpina. Senere på dagen kunne Bloomberg News dog bringe informationer om, at Ernst Göhner-gruppen er klar til at lytte til et bedre tilbud, og det fjernede noget af nedturen.

DSV sluttede 2,1 pct. lavere i 522,40 kr.

Efter fredagens regnskab for fjerde kvartal fra Danske Bank, der ikke bragte større nyheder om hverken hvidvasksagen i Estland eller den kommende topchef for banken, har flere analysehuse skruet en smule ned for kursmålene for aktien.

Norske ABG Sundal Collier har sænket sit kursmål til 155 kr. fra 170 kr., JPMorgans kursmål er skruet ned til 160 kr. fra 170 kr., og franske Société Générale har sænket sit kursmål til 130 kr. fra 140 kr.

Nordea har sænket kursmålet til 180 kr. fra 210 kr., og Jyske Bank går til 150 kr. fra 160 kr.

Bankaktien faldt mandag 2,3 pct. til 123,90 efter fredagens fremgang på 5,2 pct.

For Ambu har de foregående to handelsdage budt på store kursudsving I mandagens handel var det den negative stemning fra fredag, der fortsat prægede aktien, der endte 2,5 pct. lavere i 156 kr.

FLSmidth sluttede næstøverst i C25-indekset med et løft på 3,2 pct. til 306 kr.efter en hård medfart oven på sit årsregnskab torsdag og et fald på 9 pct. over to dage.

Kun Simcorp overgik FLSmidth med et løft på 3,3 pct. til 528 kr. - uden særlige nyheder.

Der var relativt roligt på det europæiske marked for statsobligationer mandag, men ud på eftermiddagen krøb renterne opad de fleste steder.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation med udløb i 2027 endte dagen i knap 0,11 pct. og var dermed steget med 2 basispoint i forhold til fredagens lukkeniveau.

Dermed blev der lagt lidt mere afstand til bundrekorden på 0,08 pct. for papiret fra torsdag i sidste uge.

Mandagen bød ikke på mange større begivenheder at holde øje med for investorerne. Forhandlingerne mellem USA og Kina om deres løbende handelskrig er sat på pause, og fra Storbritannien kom der intet nyt om fremskridt i brexit-processen.

Italiens slingrende vækstkurs har dog potentiale til at give rynkede øjenbryn rundt om i Europa. Landet, der sidste år efter en længere strid med EU fik godkendt et budget med høje vækstforudsætninger, kører ikke helt så godt som håbet.

Bekymringerne fik fredag den tiårige italienske rente til at stige fra under 2,60 pct. til godt 2,75 pct., og stigningen fortsatte mandag morgen til lige over 2,80 pct. Siden kom der dog mere ro på, og mandagens slutniveau svarede til fredagens.

Fra nøgletalsfronten viste de amerikanske fabriksordrer svag udvikling med et fald i november.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.