Derfor skal du investere i aktier som en surfer
De dygtigste surfere får mest ud af bølgerne ved stranden, og som aktieinvestor kan du med fordel lade dig inspirere af dem.
En god surfer og en god investor har mere til fælles, end man umiddelbart skulle tro. Den gode surfer ved, at man skal blive i vandet for at fange den næste store bølge. Det nytter ikke noget at stå inde på stranden og holde udkig, for så er bølgen brækket, inden man når at padle ud til den, og i stedet bliver man blot kastet rundt i dønningen.
Den gode surfer padler altså rundt i vandet og venter tålmodigt. Når en ny bølge for alvor begynder at tage form, rejser surferen sig op, og i takt med at bølgen får mere og mere fart på, ændrer surferen sin placering på brættet for til sidst at komme ud af bølgen, lægge sig ned på brættet igen og vente på den næste.
På samme måde ved den gode investor, at det er for risikabelt at gå helt ud af aktiemarkedet, for så er der stor risiko for at gå glip af den næste bølge af kursstigninger. Men præcis som surferen ændrer den gode investor gradvist sin placering – dvs. tilpasser sin portefølje af aktier – for at få det maksimale ud af bølgen. Forskellige aktietyper klarer sig bedst i forskellige faser af en økonomisk cyklus, og det ved den gode investor, der derfor ikke holder bevidstløst fast i de samme aktier som altid.
Udfordringen som investor er imidlertid, at det kan være pokkers svært at blive i vandet og vente på den næste bølge. Biologisk set overstiger frygten for tab langt vores glæde over en gevinst, og når aktiekurserne og humøret falder, når mange investorer frem til den konklusion, at det er bedre at få solgt og vente på bedre tider.
Men når først stormen raser, er det typisk for sent at hoppe over bord, og samtidig er kurserne ofte steget igen, før investorerne får samlet mod til at returnere til aktiemarkedet. Og et kig i historiebøgerne viser, hvorfor det i sidste ende kan koste dyrt på bundlinjen:
Havde du for 15 år siden investeret 100.000 kroner i globale aktier (MSCI World, total return), holdt fast og bevaret roen, ville dine penge være vokset til omkring 325.000 kroner i dag.
Havde du modsat solgt ud, hver gang dine aktier var faldet 15 pct. fra toppen, og geninvesteret pengene igen tre måneder senere, ville du i dag have knap 70.000 kroner mindre – omkring 255.000 kroner.
Der er naturligvis ingen garanti for, at det mønster vil gentage sig i fremtiden, men det illustrerer, hvordan det kan være en dyr fornøjelse at forsøge at time markedet, som man siger. Med mindre du kan se ud i fremtiden, er du formentlig bedre tjent med at lade være med at forsøge. Faktisk kommer nogle af de bedste perioder på aktiemarkedet typisk i kølvandet på nogle af de værste perioder, hvor mange investorer sælger ud i panik. Tag blot de seneste måneders udvikling, hvor vi med kursstigningerne i 2019 har indhentet en pæn del af de store kursfald i slutningen af 2018.
Det understreger dermed budskabet om, at du bør blive i vandet som investor – men hvordan bærer du dig så ad med at skifte placering på brættet undervejs uden at miste balancen?
En god tommelfingerregel er at foretage en årlig gennemgang af, om fordelingen mellem aktier og obligationer i din portefølje fortsat passer til din risikovillighed og tidshorisont som investor. Er aktierne steget markant, bør du måske nedbringe andelen af aktier til fordel for obligationer – og modsat ved betydelige aktiefald.
Men én ting er, om du har den rette andel af aktier, der passer til din strategi. Noget andet er som nævnt, om aktieandelen så også består af de rette aktier.
Hvor den gode surfer ofte veksler mellem forskellige surfbrætter alt afhængig af vind og vejr, kan du tilsvarende gøre dit for at optimere udbyttet af bølgerne på aktiemarkedet. I perioder med pibende modvind kan du med fordel have en mere forsigtig tilgang til aktiemarkedet i form af defensive aktier, mens du i perioder med solid rygvind kan få mere fart på, hvis du har en overvægt at vækstaktier i porteføljen.
Trods stigninger i 2019 befinder vi os fortsat i oprørte vande, og her anbefaler vi aktuelt såkaldte kvalitetsaktier, der typisk er mere robuste i urolige tider. Det er en betegnelse for selskaber, der blandt andet har en stabil vækst i indtjeningen, et højt afkast af egenkapitalen og en lav finansiel gearing. For en surfer ville det svare til et stort surfbræt – et såkaldt longboard – der ligger stabilt i vandet, så man nemmere kan holde balancen.