Investor

Verdensøkonomien nærmer sig frysepunktet

Renten forbliver formentlig lav og likviditeten rigelig i mange måneder fremover. Centralbankerne tør simpelthen ikke andet.

Artiklens øverste billede
Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea.

Mens februar har sat nye varmerekorder og fået forårsfornemmelserne frem hos de solhungrende danskere, nærmer temperaturen i verdensøkonomien sig frysepunktet.

Det er fortsat dønningerne fra handelskrigen mellem USA og resten af verden, men især Kina, som rammer hårdt, men styrken i tilbageslaget betyder til gengæld også, at der er et tiltagende pres for at finde en løsning på konflikten, inden den for alvor udmønter sig i stigende arbejdsløshed og risiko for global recession.

Det er formentlig årsagen til, at vi begynder at kunne se omridset af en handelsaftale mellem USA og Kina efter de seneste ugers succesfulde møder mellem ministre og topembedsmænd fra de to lande. Men før jubeloptimismen tager overhånd, skal det pointeres, at der fortsat er alvorlige kurrer på tråden, herunder ikke mindst de to landes mildt sagt forskellige opfattelser af begrebet intellektuelle rettigheder. Det skal løses, før en omfattende aftale kan underskrives.

Det synkrone tilbageslag i verdensøkonomien er ligeledes årsagen til, at cheferne for alverdens betydningsfulde centralbanker for tiden kommer med det ene dueagtige udsagn efter det andet, som gør alle spekulationer om snarlige pengepolitiske stramninger til skamme. I USA er det nye mantra at udvise tålmodighed. Det kommer efter, at centralbanken har sat renten op ni gange over de senere år og påbegyndt en betydelig opsugning af den likviditet, som er blevet hældt ud i samfundet for at sætte gang i væksten efter finanskrisen.

Og på det europæiske kontinent pointerede den nye vicedirektør for Den Europæiske Centralbank, spanieren Luis de Guindos, for nylig i en tale, at der er risiko for, at væksten i euroområdet bliver svagere end hidtil forventet.

Vi får syn for sagn på onsdag, når banken præsenterer sin nye prognose i forbindelse med rentemødet i Frankfurt. Men det er min klare fornemmelse, at der bliver tale om en markant nedjustering af vækstforventningerne, mens banken nok vil holde fast i, at inflationen er på rette vej op mod målsætningen, som er under, men tæt på to procent på det mellemlange sigte. Derfor vil centralbank-boss Mario Draghi også gentage udsagnet om, at renten tidligst sættes op efter sommeren, og at man geninvesterer alle indfrielser på de statsobligationer, som banken har købt stort op i over de senere år.

Det står endvidere klart, at det bliver nødvendigt at sikre, at bankerne ikke oplever problemer i forbindelse med, at den ekstremt billige likviditet, som de har fået stillet til rådighed til udlån, de såkaldte TLTRO’er (Targeted Long Term Refinancing Operations), nu er begyndt at skulle betales tilbage. Der forfalder nemlig lån for langt over 700 mia. euro frem til marts 2021, og det betyder, at bankerne skal ud og finde en anden og dyrere finansieringskilde, hvis faciliteten ikke forlænges. Det vil især give alvorlige problemer for de italienske banker, som har modtaget en uforholdsmæssig stor andel af lånene. Det tør ECB ikke risikere i det aktuelle økonomiske klima, hvorfor det må, forventes at banken meget snart kommer med en udmelding om, at lånene bliver forlænget eller erstattet af nye faciliteter. 

Bundlinjen er, at renten forbliver lav og likviditeten rigelig. Og det er en helt afgørende årsag til, at aktiemarkederne har haft så meget medvind på det seneste, at investorerne allerede nu har genvundet det meste af sidste års dramatiske kurstab. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om aktiefesten kan fortsætte.

Det pragmatiske svar må være, at det er for tidligt at udtale sig om på nuværende tidspunkt. For det første er der som nævnt udsigt til en forholdsvist svag vækst over de kommende år, som vil påvirke virksomhedernes indtjeningspotentiale. For det andet er det langt fra sikkert, at det faktisk lykkes at lande en handelsaftale mellem USA og Kina. For det tredje udgør et hårdt Brexit fortsat en trussel for de europæiske økonomier.

Og endelig må det ikke glemmes, at der også venter et afgørende valg til Europa-parlamentet i maj. Et valg, som på mange måder vil definere mulighederne for bl.a. at gå videre med at skabe en såkaldt ægte økonomisk og monetær union i euroområdet, som har stået højt på dagsordenen siden 2012. Så i takt med, at foråret og sommeren for alvor presser sig på, er der altså fortsat risiko for, at mere ustadigt vejr kan bevæge sig ind over de finansielle markeder.  

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.