Investor

Onsdagens aktier: Ørsted sank på udbytte mens Carlsberg satte rekord

I et let negativt dansk aktiemarked var der onsdag fokus på blandt andet bryggeriaktierne Carlsberg og Royal Unibrew, ligesom investorerne også kiggede mod energivirksomheden Ørsted. For det danske eliteindeks, C25, sluttede dagen 0,5 pct. lavere i indeks 1108,21.

Med til at trække ned var Ørsted, som onsdag blev handlet uden retten til et udbytte på 9,75 kr. per aktie. Det lagde et teknisk pres på aktiekursen, som lukkede 1,6 pct. eller 7,60 kr. lavere i 484 kr.

Også Unibrew bakkede op til sit regnskab, der forventeligt ville komme efter børslukning. Forventningen var, at årsregnskabet vil vise en stærk udvikling, efter at kommercielle aktiviteter og en varm sommer i Nordeuropa har givet en omsætningsvækst i de første ni måneder på 10 pct. korrigeret for opkøb og en klar forbedring af driftsmarginalen.

Selskabets seneste forventninger til hele året var en omsætning på 7200-7300 mio. kr. og et resultat af primær drift (EBIT) på mellem 1315 og 1340 mio. kr.

- Det, der er spændende, er, om de kan holde gejsten i forhold til væksten. Det er i hvert fald det, vi venter - cirka 9,5 pct. organisk vækst i fjerde kvartal, siger Tue Østergaard, der er aktiechef hos ABG Sundal Collier.

- Og så ser vi selvfølgelig frem imod det, de kommer til at vente for 2019 – simpelthen af den årsag at vi har været igennem en periode med meget høj vækst. Nu kommer vi ind i et lavere vækstscenarie, og derfor bliver det spændende at se, hvordan det kommer til at påvirke aktien. Det er det, vi kigger på, fortsætter han.

Op til regnskabet faldt Unibrew-aktien 0,6 pct. til 501,50 kr. Noget bedre gik det branchekollegaen Carlsberg, som steg 0,4 pct. for at lukke i rekordkursen 817,40 kr.

Carlsberg-aktien så ud til at nyde godt af et løftet kursmål af finanshuset Bryan Garnier, der nu har kursmålet 860 kr. mod før 760 kr. Anbefalingen "hold" er der ikke ændret ved, viser data hos Bloomberg News.

Også Mærsk-aktierne var i fokus, efter at Morgan Stanley havde sænket sit kursmål for aktien til 9000 kr. fra 9700 kr. uden at ændre ved den neutrale anbefaling "equalweight" ifølge Bloomberg News. Mærsk B-aktien faldt 0,2 pct. til 8836 kr.

Uden for C25-indekset steg Netcompany 0,1 pct. til 232,80 kr., efter at it-virksomheden tirsdag aften kunne fortælle, at den har afbrudt forhandlingerne med det selskab, som den for en måneds tid siden oplyste, at den var interesseret i at købe.

- Der er to udlægninger af det her. På den ene side vil vi gerne se dem vokse, og derfor vil man gerne have, at de lykkes med nogle opkøb. På den anden side vil man gerne have, at de er disciplinerede på priserne.

- Og vores indtryk er, at det her handler om, at de er gået væk fra en handel, fordi den blev for dyr. Og det anser vi egentlig for at være relativt positivt, siger Tue Østergaard.

Endelig blev der også kigget mod fodboldklubben Brøndby IF, der med et overskud før skat på 10,4 mio. kr. i 2018 leverede det bedste resultat siden 2006. I de kommende år vil klubben at skrue op for sine budgetter, og det ventes at give underskud i 2019 og 2020, hvorefter der igen ventes overskud i 2021. Brøndby IF-aktien steg 0,8 pct. til 0,81 kr.

Samtidig med det lille indeksfald til C25 herhjemme vekslede de ledende aktieindeks rundt om i resten af Europa mellem små plusser og minusser. Ifølge ABG's aktiechef hang de små udsving formentlig sammen med, at investorerne afventer nyt fra de igangværende handelsforhandlinger mellem USA og Kina.

/ritzau/FINANS

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.