Det bobler i amerikansk pengepolitik

Ti år efter finanskrisen er pengepolitikken i eurozonen fortsat ekstraordinært lempelig, mens den amerikanske styringsrente siden december 2015 efterhånden er hævet til et niveau, som af flere betragtes som et ”neutralt” niveau. Samtidig har centralbankerne ikke travlt med at få solgt de obligationer tilbage, som de har købt for at presse renterne på længere løbetider længere ned. 

I eurozonen er der ikke udsigt til væsentlige ændringer af den ultralempelige pengepolitik i det næste lange stykke tid: Kerneinflationen ligger fortsat væsentligt under Den Europæiske Centralbanks prisstabilitetsmålsætning, de langsigtede inflationsforventninger er lave og vækstudsigterne svage. Mest af alt noget, som minder om japanske tilstande.

Men for de finansielle markeder er det amerikansk pengepolitik, som er den vigtigst. Efter otte renteforhøjelser (fra december 2015 til december 2018) er der sket væsentlige skift i skift i de pengepolitiske udsigter på tre fronter:

1. Den amerikanske centralbank (Fed) har signaleret, at der ikke umiddelbart er udsigt til yderligere renteforhøjelser
2. Man indstiller tilbagesalget af statsobligationer fra oktober.
3. Stadig flere Fed-chefer understreger, at prisstabilitetsmålsætningen skal opfattes som værende symmetrisk

Sidstnævnte er væsentligt, men synes at få overraskende lidt opmærksomhed. Det man i princippet siger er, at man bør styre efter prisniveau frem for prisændringer. Hvis inflationen fluktuerer omkring de to pct. er der ingen forskel på de to. Men hvis man, som tilfældet har været siden finanskrisen, i mange år har for lav inflation, vil prisniveauet med tiden blive væsentligt lavere end i et scenarie, hvor man har en kerneinflation på to pct. om året.

Med andre ord: Hvis man har for lav inflation i mange år, så vil det være hensigtsmæssigt med nogle år, hvor inflationen overstiger de ønskede to pct. Et sådan system blev allerede luftet af daværende Fed-chef Janet Yellen i hendes store inflationstale i november 2017. Blandt de nuværende Fed-chefer har fem, i varierende grad, talt for en sådan pengepolitisk strategi: Fed-chef Jerome Powell, Minneapolis Fed’s Neel Kashkari, Chicago Fed’s Charles Evans, Boston Fed’s Eric Rosengren og Philadelphia Fed’s Patrick Harker.

Alt-andet-lige vil en sådan ændring af den pengepolitiske praksis trække i retning af lavere realrenter, svagere dollar, højere vækst og stærkere aktier end ellers.