Investor

God grund til at være forvirret som investor anno 2019

De globale aktier er steget knap 12 pct. i år, hvilket er det dobbelte af et gennemsnitligt år. Men vil festen fortsætte?

De finansielle markeder har i 2019 været en sand afkastfest. Risikofyldte aktiver som aktier og sikre statsobligationer har begge givet et positivt afkast. Set i et historisk perspektiv er det ikke unormalt, at aktie- og obligationsafkastet svinger i samme retning i perioder. Det hænder af mange grunde, men ændrer ikke på, at konventionel investeringsvisdom tilsiger, at man helst skal have begge aktiver, netop fordi de svinger modsatrettet. Statsobligationer agerer så at sige stødpude i perioder med store fald på aktiemarkedet.

Inden man bliver for tilbagelænet, er det dog vigtigt at holde sig for øje, at normalen er præcis det modsatte. Ud fra den optik bør man som investor ikke blive overrasket over, at enten gyngen eller karrusellen på et eller andet tidspunkt stopper brat.

Risikofyldte aktiver som aktier og kreditobligationer har indtil videre festet sig gennem året. Trods handelsrumlen i maj er afkastet i globale aktier stadig tocifret og med sine knap 12 pct. næsten det dobbelte af, hvad man kan forvente sig af et gennemsnitligt år. Det signalerer, at aktieinvestorerne tror på fremtiden.

På statsobligationsmarkedet er stemningen den stik modsatte. Renterne er skudt i sænk, og for de amerikanske statsrenters vedkommende er det med en fart, vi ikke har set siden finanskrisen i 2008. Nedturen i de europæiske renter har været mere behersket, hvilket formentlig skyldes det i forvejen ultralave renteniveau. Faktum er dog, at den tyske tiårige rente på -0,24 pct. har sat ny bundrekord og er endnu mere negativ, end den var i forbindelse med den europæiske gældskrise.

Renterne falder ikke uden grund, og udviklingen her i 2019 signalerer efter min mening ikke kun de lave inflationsforventninger, men i allerhøjeste grad også, at obligationsinvestorerne er langt mere bekymrede for vækstudsigterne end aktieinvestorerne. Faktisk indprises der p.t., at den amerikanske centralbank skal nedsætte renten mindst 3 gange a 0,25 procentpoint over de kommende 12 måneder. Det vil kræve en mærkbar ændring i den pengepolitiske retorik. Kommer den ikke, vil de amerikanske renter skulle gennem noget af en genopretning, og aktiemarkederne vil næppe være uberørte heraf.

Ifølge beregninger fra investeringsbanken JP Morgan afspejler de amerikanske rentefald siden november 2018, at obligationsmarkedet nu ser en mere end 53 pct. risiko for en recession de kommende 12 måneder, mens den tilsvarende er på 17 pct. på aktiemarkedet. Det er en markant forskel, som på fornem vis forklarer de positive afkast i begge aktiver, men som også giver mig nye grå hår; For hvem har ret?

Hvis man tror på aktiemarkedet, så skal man have aktier og benytte prisfald til opkøb. Tror man derimod på obligationsmarkedet, skal man sælge sine aktier og altså tage dette års gevinst hjem. Helt så nemt er det selvfølgelig ikke, for selvom konklusionerne er lette at drage, så handler investeringsbeslutninger i sidste ende om overbevisning. Investering og finansmarkederne er ikke en eksakt videnskab med to streger under facit. Det er os mennesker og vores adfærd, der skaber skævheder i priserne, som gør, at der kan tjenes penge.

Manglen på et facit efterlader os investorer med en mulighed for kontrol, når vi investerer. Nemlig at have styr på, hvilken risiko vi løber. Vi forholder os til de signaler, markederne og makrotallene sender os, og så justerer vi vores adfærd eller risikoen i vores portefølje herefter. Akkurat ligesom når vi navigerer rundt i trafikken og vurderer, om vi kan når over vejen, inden den næste bil kommer. Det handler om at være tryg ved det, vi gør. Så hvis det aktuelt mudrede billede på de finansielle markeder giver dig ondt i maven, hver gang du kigger på dit værdipapirdepot, og du er bange for at tabe det, du har tjent i år, så er det nok, fordi du løber en for stor risiko.

Læs også
Top job