Investor

Amerikansk jobrapport overrasker positivt

Der blev i juni skabt 224.000 nye arbejdspladser uden for landbruget i USA. Estimatet lød på 160.000.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Johannes EISELE / AFP.

Det amerikanske arbejdsmarked leverer et stærkt comeback.

Der blev juni skabt 224.000 nye job uden for landbruget, hvilket er et godt stykke over økonomernes estimat, der lød på 160.000 nye job. Det viser fredagens amerikanske jobrapport, som bliver offentliggjort af Bureau of Labor Statistics hver måned.

Dermed tager jobvæksten i USA revanche i forhold til maj, hvor der kun blev skabt 72.000 nye arbejdspladser, hvilket var væsentligt under økonomernes forventninger.

Medregnet juni er beskæftigelsen i USA nu steget uafbrudt i 105 måneder. Af de 224.000 nye arbejdspladser blev de 191.000 skabt i den private sektor, mens de resterende blev skabt i den offentlige.

Jobrapporten, som også går under navnet ”Kongen af nøgletal”, bliver fulgt med stor spænding over hele verden, da den giver et fingerpeg om sundhedstilstanden i den amerikanske økonomi.

Denne måneds jobrapport har været imødeset med ekstra spænding, da jobvæksten kan blive afgørende for, hvordan den amerikanske forbundsbank Federal Reserve vil forholde sig på det kommende rentemøde i slutningen af juli.

»Arbejdsmarkedet er ekstremt presset af lav ledighed og mangel på arbejdskraft, samtidig med at lønningerne stiger i et pænt tempo. Dette lægger ikke umiddelbart op til snarlige rentesænkninger. Men omvendt er erhvervstilliden faldet og inflationen aftaget, og en rentesænkning vil give centralbanken mulighed for at holde hånden under opsvinget, som trods alt ser ud til at have toppet,« siger Allan Sørensen, chefanalytiker i Dansk Industri.

De seneste 3,5 år har Fed hævet renten ni gange. Hos Sydbank forventer man, at Fed vil sænke renten med 0,25 procentpoint på det næste rentemøde, der finder sted den 31. juli.

»Men det stærke comeback i jobskabelsen sætter den amerikanske forbundsbank i et stort dilemma omkring renteudviklingen,« siger Mathias Dollerup Sproegel, makroanalytiker i Sydbank.

»Fed-direktørerne har nemlig på det seneste signaleret, at rentenedsættelser kan være på vej. Siden det seneste rentemøde har vi fået en våbenhvile i handelskonflikten og nu en solid jobskabelse. Det mindsker isoleret set behovet for kraftige rentenedsættelser fra Fed. Powell (Jerome Powell, chefen for den amerikanske centralbank, red.) og co. har derfor fået noget at tænke over frem mod næste rentemøde,« tilføjer han.

Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, forventer ligeledes en rentenedsættelse på 0,25 procentpoint.

»Dagens rapport øger dilemmaet for den amerikanske forbundsbank, som skal forholde sig til svagere økonomiske nøgletal, men også et bomstærkt arbejdsmarked og en inflation, som udvikler sig relativt svagt. Det kan føre til, at den tålmodige linje i pengepolitikken fortsætter, og at sandsynligheden for at banken sænker renten markant på mødet i slutningen af måneden er reduceret betydeligt,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.