Investor

Aktier middag: Danske og Novo farver grønt, trods rødt Europa

Kvartalsregnskaberne fra de to store danske C20-spillere Danske Bank og Novo Nordisk er med til at holde det danske aktiemarked i grønt torsdag, mens de røde farver gør sig gældende på de øvrige markeder i Europa.

De to aktier er solidt placeret i toppen af C20-indekset, der stiger 0,3 pct. til 792,31 torsdag middag. I Europa er de negative regulering på de tre største markeder i størrelsesordenen 0,7-1 pct.

Novo Nordisk har plantet sig tungt i førersædet med en stigning på 3,9 pct. til 265,40 kr.

Regnskabet fra Novo Nordisk har været stærkt imødeset, idet konkurrenten Sanofi tidligere på ugen meldte om øget priskonkurrence i USA og krav om rabatter fra de store sygehuse på selskabets supersællert Lantus. Det skabte stor usikkerhed om Novo-aktien, der tirsdag faldt hele 5 pct.

- Jeg synes, at det ser rigtigt godt ud. Med undtagelse af Novoseven, som er det skuffende element i regnskabet. Det ser stærkt ud for diabetesforretningen. Især Victoza er kommet tilbage på vækstsporet, ikke mindst på det amerikanske marked. Desuden noterer jeg mig, at Levemir viser stærk, stærk vækst i kvartalet, og jeg synes, at Novo med de her tal punkterer det markedsspøgelse, som Sanofi plantede i tirsdags, siger Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen.

Novo Nordisk leverede bedre end ventet på de overordnede linjer i tredje kvartal. Medicinalgiganten omsatte for 22,25 mia. kr. mod 20,5 mia. kr. i tredje kvartal af 2013. Til sammenligning ventede analytikerne en omsætning på 22,3 mia. kr. ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans. Driftsresultatet (EBIT) landede på 8569 mio. kr. mod 7992 mio. kr. i tredje kvartal sidste år og analytikerforventningen på 8349 mio. kr. Bundlinjen gav et overskud efter skat på 6500 mio. kr. - mod 6415 mio. kr. i tredje kvartal 2013 - og var dermed en anelse over analytikernes forventning på 6478 mio. kr.

Danske Bank er en sikker nummer to i C20 torsdag middag. Aktien stiger 1,1 pct. til 159,80 kr. på ryggen af regnskabet for tredje kvartal.

- Det er alt i alt et godt regnskab med en bedre bundlinje, end forventet, og hævede forventninger. Men det er ikke nogen game changer eller noget, som flytter det syn, markedet har på banken, siger analytiker i Alm. Brand Markets Jesper Christensen til Ritzau Finans.

På positivsiden tæller, at banken fortsætter sit fokus på at skære i omkostningerne, både i år og næste år, og mens nedskrivningerne på udlån var lidt højere end ventet, skyldtes det formentlig den nyligt overståede ECB-stresstest, vurderer analytikeren.

Banken skruer op for prognosen for bundlinjen i 2014 til mellem 11,5 og 13,5 mia. kr. mod tidligere "10 til 13 mia. kr.", men analytikerne var allerede oppe i det niveau og bør derfor ikke være specielt overraskede, siger Alm. Brands analytiker.

Banken nåede et nettooverskud på 3272 mio. kr. Analytikerne havde ventet 3122 mio. kr. ifølge estimater fra SME Direkt.

- Det er en fremgang, der er bredt funderet på tværs af alle lande og forretningsområder, siger Thomas Borgen.

Coloplast ligger også i grønt i C20 efter regnskabet, der blev leveret lige efter 11.30. Nettooverskuddet i fjerde kvartal var stort set som ventet - 841 mio. kr. mod ventet 839 mio. kr. Aktien handler i 501 kr. - 0,5 pct. højere. Omsætningen var en spids under det ventede .

Coloplast venter fortsat høj encifret vækst i 2014/15 og holder dermed det væksttempo, som administrerende direktør Lars Rasmussen annoncerede som et langsigtet mål på en kapitalmarkedsdag i juni.

Coloplasts forventninger indikerer ifølge Ritzau Finans' beregninger en omsætning på 13795 mio. kr. samt et driftsresultat (EBIT) på 4690 mio. kr. Det er tæt på analytikernes estimater indsamlet af SME Direkt.

Onsdagens regnskabsaktuelle C20'er og mest stigende aktie, DSV, holder sig også oppe i fart med en stigning på 1 pct. til 173,40 kr. Onsdagens regnskab var det bedste i et kvartal nogensinde. Det sikrede en stigning til aktien på 3,6 pct.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.