Investor

Markedsoversigt: Novo steg markant, mens renter dykkede

Der var stigninger på det danske aktiemarked torsdag, og den positive tendens blev sikret af Novo Nordisk og Danske Bank, der begge leverede regnskab.

De to aktier endte dagen i toppen af eliteindekset, der lukkede med en stigning på 1,49 pct. i 801,90. Et niveau man skal tilbage til 1. oktober for at finde magen til. Ved dansk lukketid lå de store europæiske indeks oppe med 0,2-0,8 pct.

- Vi har haft pæne udsving i dag. Der var lidt politisk uro ved middagstid i Grækenland, der påvirkede. Det sammenholdt med de deflationære tendenser fra dagens tyske inflationstal gav lidt uro, men den fortog sig. Gode USA-tal mindskede uroen og fik smilene frem hos aktiehandlerne, vurderer afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen over for Ritzau Finans.

Novo Nordisk indtog førersædet og endte med en stigning 6,2 pct. i 271,40 kr. Regnskabsbelønningen indhentede det kursfald, som regnskabet fra konkurrenten Sanofi havde bragt ind i aktien tirsdag, hvor aktien faldt 5 pct.

Novo Nordisk leverede bedre end ventede resultater for tredje kvartal. Medicinalgigantens driftsresultat (EBIT) landede på 8569 mio. kr. mod 7992 mio. kr. i tredje kvartal sidste år og analytikerforventningen på 8349 mio. kr., ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Danske Bank endte også i toppen - på en tredjeplads - med en stigning på 2 pct. til 161,30 kr. efter sit regnskab. Banken skruer op for prognosen for bundlinjen i 2014 til mellem 11,5 og 13,5 mia. kr. mod tidligere "10 til 13 mia. kr."

Coloplast-aktien endte med en stigning på 0,6 pct. i 501,50 kr. efter et regnskab flot og godt uden overraskelser.

Efter en kortvarig stigning torsdag morgen fortsatte den danske rente, som de europæiske, stille og rolig nedad i torsdagens løb hjulpet på sidste del af turen af inflationstal fra Europas største økonomi, den tyske.

De viste et større fald end ventet på månedsbasis i oktober og en mindre stigning på årsbasis end ventet. Dermed blev der skruet op for forventningerne til, at ECB skal på banen for at hindre deflation i eurozonen, og at tyskerne måske skal være mere aggressive for at øge inflationen.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation med udløb i 2025 endte torsdag med et fald på godt 4 basispoint til i underkanten af 1,10 pct., og billedet var det samme ude i Europa.

Dagen bød også på arbejdsløshedstal fra Tyskland, og det viste sig, at ledighedskøen blev 22.000 personer kortere i oktober, og den tyske arbejdsløshed blev opgjort til 6,7 pct. Det er det laveste niveau siden murens fald.

Eftermiddagens amerikanske tal for BNP-væksten i USA i tredje kvartal overraskede positive med en stigning på 3,5 pct., mens der kun var ventet en vækst på 3,0 pct. I andet kvartal var den 4,6 pct.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.