Investor

Aktier middag: Stigning udvisket efter nedjustering fra EU

En relativt kraftigt nedjustering fra EU-Kommissionen af estimatet for væksten i eurozonens økonomi i år og til næste år har tirsdag middag lagt pres på de europæiske aktier, som før kommissionens rapport ellers lå til klare stigninger.

Ved 11.25-tiden ligger C20 Cap-indekset stort set uændret i forhold til mandag i 803,51, efter at det umiddelbart før kl. 11, da EU-Kommissionen offentliggjorde sin efterårsprognose, havde ligget i 806. Også i det øvrige Europa tog markedet en negativ drejning, og i London og Paris ligger de toneangivende indeks i minus - og det samme gælder Euro Stoxx 50 over de største aktier i Europa.

EU-Kommissionen venter nu en stigning i bruttonationalproduktet i eurozonen i år på 0,8 pct., stigende til 1,1 pct. næste år og 1,7 pct. i 2016. Prognosen for i år er sænket med 0,4 procentpoint og for næste år med 0,6 procentpoint i forhold til kommissionens forårsprognose 5. maj.

Forinden havde markedet i Europa ligget entydigt højere, blandt andet efter opløftende regnskaber fra selskaber som Securitas og Royal DSM.

Blandt de danske eliteaktier ligger 14 af de 20 aktier dog højere. Men et fald i sværvægteren Novo Nordisk på 1,1 pct. til 260,6 trækker godt ned. I den tunge ende finder man også FLSmidth & Co., der dykker med yderligere 0,4 pct. til 263,9 kr. forud for kvartalsregnskabet på fredag.

En opgørelse viste mandag, at FLSmidth er den mest udlånte aktie herhjemme, hvilket er et signal om, at investorer spekulerer i aktiefald for Valby-koncernen.

Vestas, der også kommer med regnskab fredag, ligger endvidere 0,4 pct. lavere i 203,7. Den kan være påvirket af usikkerhed op til dagens midtvejsvalg i USA, hvor Republikanerne i øjeblikket har flertal i Repræsentanternes Hus, mens Senatet kontrolleres af Demokraterne.

- Vestas vil kunne komme i fokus i forbindelse med midtvejsvalget. Det vil ikke gøre det nemmere at få forlænget skattestøtteordningen til vind i USA, hvis republikanerne vinder begge kamre, siger aktierådgiver i Nordea Bank Jesper Bamberger til Ritzau Finans.

Nordea venter dog stadig, at støtteordningen, PTC, ender med at blive forlænget, men sandsynligheden for et positivt udfald vil falde, hvis republikanerne får flertallet i kongressen.

Alm. Brand Markets har i øvrigt sænket kursmålet for Vestas-aktien til 230 fra 285 kr. Vestas steg mandag med 2,9 pct. I toppen af C20 ligger Genmab med en stigning på 2,5 pct. til 267,7 kr. Jyske Bank vendte mandag på en tallerken og hævede sin anbefaling af Genmab til "køb" fra "sælg".

Investorerne viser endvidere god appetit på Lundbeck, som sent mandag offentliggjorde testresultater fra et studie med skizofrenimidlet Abilify Maintena, som viste statistisk signifikant forbedring af livskvaliteten hos patienterne sammenlignet med patienter behandlet med Janssen Pharmaceuticals' langtidsvirkende middel Invega Sustenna (Paliperidon Palmitat).

Lundbeck, der kommer med regnskab for tredje kvartal onsdag, stiger 2,2 pct. til 127,8 kr.

Novozymes kan skæve til regnskabsnyt fra sin hollandske partner og konkurrent DSM. Ingreidensvirksomheden leverede et driftsresultat på 315 mio. euro i tredje kvartal, hvilket var bare 2 mio. euro fra analytikerforventningerne ifølge Bloomberg News. De to selskaber samarbejder om foderenzymer, men konkurrerer på markedet for brændstofenzymer. Novozymes ligger 0,3 pct. højere i 273,1 kr.

Københavns Lufthavne står med sit regnskab for tredje kvartal tirsdag for en af de største kalenderlagte begivenheder. Desuden gør Columbus, SP Group og DLH status for tredje kvartal.

G4S' konkurrent Securitas har præsenteret et driftsresultat, EBITA, på 962 mio. svenske kr. i tredje kvartal. Resultatet er en god bid bedre end analytikerforventningerne om et overskud på 916 mio. svenske kr. ifølge SME Direkt.

G4S-interesserede kan samtidig notere sig to mindre sikkerhedskontrakter - en til MTV Europe Music Awards og en til det såkaldte Sports Personality of the Year Awards. Begge arrangementer foregår i Glasgow, Skotland. Tirsdag stiger sikringskoncernens aktie med 0,7 pct. til 24,28 kr.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.