- Artiklen opdateres
Asien: Kursfald oven på gårsdagens aktiejubel i Tokyo
De fjernøstlige aktiemarkeder falder onsdag morgen.
Fra USA viser optællingen efter midtvejsvalget, at republikanerne har vundet kontrollen over Senatet og dermed sidder tungt på den politiske magt i Washington med flertal i begge Kongressens kamre.
Det toneangivende regionale aktieindeks - Morgan Stanley Asia-Pacific - ligger onsdag morgen ved 6.30-tiden dansk tid med et plus på 0,2 pct.
- På det her tidspunkt, mens midtvejs-valget foregår, har markedet konsolideret sig. Nogle af olieselskaberne lider under den svage oliepris, mens markedet også venter på at se jobdataene fra USA, siger investeringschef Norman Chan fra NAB Private Wealth Advisory i Hongkong til Bloomberg News.
I Tokyo er morgenens tidlige minusser blev neutraliseret i takt med, at den japanske yen igen er på retræte. I løbet af de seneste timer er yen svækket fra 113,50 yen per dollar til 114,25 yen per dollar, og det trækker aktiekurserne op.
Det toneangivende Nikkei-indeks stiger 0,1 pct., mens det brede Topix -indeks ligger med et fald på 0,2 pct.
Også de kinesiske børser har rettet sig. En positiv udvikling i de amerikanske aktiefutures efter resultaterne ved midtvejsvalget indikerer en stor sejr til republikanerne, trækker de kineiske aktier op mod nulpunktet efter en markant negativ start på dagen.
Shanghai Composite og CSI 300-indekset ligger begge med små fald på 0,1 pct., mens Hongkongs Hang Seng forbliver i minus med 0,5 pct.
På de øvrige børser er der et minus i Kospi-indekset i Seoul på 0,2 pct., mens Taiex-indekset i Taiwan falder 0,4 pct.
De amerikanske aktiefutures ligger med stigninger på 0,3 pct. i den asiatiske handel.
Ritzau Finans