Investor

Aktier: Tryg til tops og Mærsk ramt af svag oliepris

Det danske C20 Cap-indeks lukkede onsdag med en marginal stigning på 0,04 pct. i 798,55, hvor Maersk-aktien agerede bundprop efter flere finanshuses fokus på den faldende oliepris. Tryg toppede det toneangivende indeks efter nye positive langsigtede prognoser, mens der blandt sidepapirerne var en smule pres på Lundbeck efter svage forventninger til 2015.

- Der er en positiv stemning på aktiemarkederne i Europa, hvor investorerne kvitterer for en række gode regnskaber. I Danmark hænger C20-indekset i bremsen, efter at indekstunge A.P. Møller-Mærsk falder, skriver Nordea onsdag eftermiddag.

A.P. Møller - Mærsks B-aktie tabte 3,3 pct. til kurs 13.010 kr. Den globale referenceolie Brent var onsdag nede i 82 dollar per tønde, hvilket var laveste niveau siden 2010. Flere danske finanshuse satte fokus på en negativ effekt fra olieprisernes nedtur. Det nævnes at Maersk Lines positive effekt fra olieprisfaldene kan blive spist eller begrænset af konkurrencen fra de øvrige containerrederier, som også nyder godt af lavere oliepris.

Tryg steg 5,5 pct. til 674 kr. Forsikringsselskabet præsenterede på kapitalmarkedsdagen nye langsigtede finansielle målsætninger for de kommende tre år. Yderligere meddelte Tryg, at aktien splittes i forholdet en til fem. Nordea fremhævede, at målsætningen er overraskende ambitiøs, hvor målsætningen for egenkapitalforrentningen i 2017 opjusteres uventet, og det forsikringstekniske tal Combined Ratio skal langsigtet være højst 87. Konkurrenten Topdanmark lukkede med en stigning på 2,0 pct. i 191 kr.

Lundbeck faldt med 0,6 pct. til 128 kr. efter sit regnskab for tredje kvartal. Medicinalkoncernen fortsætter sin kamp mod det faldene salg, og koncernens forventninger til 2015 peger mod risiko for endnu et år med tilbagegang. Jefferies vurderede, at prognoserne for 2015 er lavere end frygtet grundet udgifter til nye produktlanceringer. Nordea vurderede, at forventningerne for 2015 på et driftsoverskud på 0 eller endda underskud skuffede markant i forhold til analytikernes forventninger, som ventede væsentligt mere, og derfor ventes det, at mange analytikere nu skal nedjustere markant på estimatet for næste år.

GN Store Nord lukkede 1,2 pct. højere i 138,10 kr. efter at høreapparat- og headsetselskabet har evalueret og droppet en væsentlig M&A-mulighed. GN Store Nord har ifølge brancherygter været en af byderne på Siemens høreapparatdivision. Udgifterne til eksterne konsulenter er løbet op i 95 mio. kr., hvilket rammer EBITA-forventningerne for 2014. Yderligere annonceredes også et aktietilbagekøbsprogram på 500 mio. kr.

Novo Nordisk steg 0,3 pct. til 262 kr. Finanshuset Goldman Sachs tog aktierne i Novo Nordisk af sin conviction buy-liste, men finanshuset fastholdt samtidig anbefalingen køb og kursmålet 330 kr. Finanshuset ser fortsat Novo Nordisk som det bedst positionerede medicinalselskab i Europa, hvor det henviser til markedsandelen på cirka 50 pct. inden for det globale insulinmarked.

TDC-aktien ligger med et fald på 0,9 pct. i 45 kr. Finanshuset Barclays sænker anbefalingen på TDC-aktien til ligevægt fra overvægt, og samtidig bliver kursmålet skåret til 48 kr. fra 56 kr. 

Aktiefokus

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.