Investor

Aktier middag: Nervøst marked inden skæbnemøde og regnskaber

Aktiemarkederne i Europa viser fald over stort set hele linjen torsdag, hvor hovedparten af aktørerne venter med spænding på pressemødet i Den Europæiske Centralbank kl. 14.30 for at se, hvad centralbankchef Mario Draghi har i ærmet.

Fokus i Danmark er i høj grad rettet mod det OW Bunker-formede hul i børslisterne oven på skandalen i det nordjyske selskab, mens der også ses frem mod regnskaber fra Vestas og FLSmidth & Co. fredag.

Ved 11.45-tiden ligger det toneangivende danske C20 Cap-indeks 0,5 pct. lavere i 794,55.

- Der er masser af spekulationer om, hvad Den Europæiske Centralbank kan trække op af værktøjskassen i dag. Vi regner med, at der ikke kommer nogle konkrete tiltag i dag, men at de vil varsle, at der kan komme pengepolitiske tiltag i fremtiden - en såkaldt mundtlig lempelse af pengepolitikken, siger aktierådgiver Jesper Bamberger fra Nordea til Ritzau Finans.

Der er dog ingen tvivl om, at hovedhistorien på det danske marked er OW Bunker, som onsdag middag blev suspenderet fra handel på fondsbørsen efter en omfattende svindelsag, der umiddelbart har kostet hele egenkapitalen.

OW Bunker meddelte sent onsdag, at der er konstateret svindel i et datterselskab i Singapore samt nye store tab på eksisterende kontrakter. Samlet er der tale om tab på 275 mio. dollar - eller godt 1,6 mia. kr. - og dermed er hele OW Bunkers egenkapital umiddelbart tabt.

Samtidig er selskabet endnu ikke lykkes med at lave en aftale med dets banker, hvorfor det er at anse som insolvent og har besluttet at anmelde rekonstruktion af to datterselskaber for at undgå konkurs.

- Jeg har det da helt forfærdeligt med det her. Der er ikke noget som helst, der kompenserer for det negative. Det er kun skrækkeligt og med vidtgående konsekvenser for vores ansatte rundt om i verden og for vores investorer, siger bestyrelsesformand Niels Henrik Jensen til Ritzau Finans.

Aktien er fortsat suspenderet fra børsen på ubestemt tid. Inden børspausen onsdag lå OW Bunker-aktien i 83,50 kr., men umiddelbart er der ikke længere meget værdi at hente i aktien, der på et tidspunkt kostede 185 kr., svarende til en børsværdi på 6,8 mia. kr.

Blandt de aktier, der er i handel, ligger Genmab nederst i C20. Efter lukketid onsdag fortalte biotekselskabet om sin udvikling i tredje kvartal, der tilsyneladende forløb rigtig fint. Selskabets daglige drift er bundet meget op på blandt andet milepælsbetalinger, der falder på planlagte tidspunkter, og derfor var tallene ikke den store overraskelse.

Selskabet fastholder desuden forventninger til hele årets omsætning og driftsresultat. Genmab-aktien falder 2,2 pct. til 264,10 kr. torsdag, men er steget 12 ud af de foregående 14 handelsdage.

Tryg var i topform på børsen onsdag efter sin kapitalmarkedsdag, der blandt andet afslørede nye finansielle målsætninger og en ny udbyttepolitik. Det sendte Tryg-aktien til vejrs med 5,5 pct. til kursrekorden 674 kr. onsdag, og efterfølgende har en række finanshuse skruet op for kursmålet for aktien. Aktiemarkedet viser også fortsat sin værdsættelse af Tryg, der er på vej mod endnu en rekord med en stigning 0,9 pct. til 680 kr.

FLSmidth klarer sig endnu bedre med et løft på 1,8 pct. til 270 kr. forud for sit kvartalsregnskab fredag, mens Vestas, der også afslører sine kvartalstal på ugens sidste handelsdag, falder 1,5 pct. til 199,60 kr.

Tyske Siemens meddelte torsdag morgen, at selskabet som ventet har afhændet sin høreapparatdivision til den svenske kapitalfond EQT, og dermed bliver det ikke i første omgang til en selvstændig børsnotering. På sigt er det dog meningen, at EQT vil køre Siemens Audiology i stilling til en selvstændig børsintroduktion.

GN Store Nord meddelte onsdag, at selskabet har droppet planerne om et betydeligt opkøb, der ville have ændret selskabet fundamentalt. Ifølge Ritzau Finans' oplysninger var der tale om et muligt opkøb af netop Siemens Audiology. I stedet tog GN engangsomkostninger på 95 mio. kr. og iværksatte et nyt aktietilbagekøbsprogram på 500 mio. kr. Aktien falder med 0,9 pct. til 136,90 kr.

Rederiet Torm løftede forventningerne til hele 2014 i sit regnskab for tredje kvartal torsdag morgen. Torm venter nu et driftsresultat (EBITDA) på 70-80 mio. dollar mod tidligere ventet 50-70 mio. dollar. Resultatet før skat ventes desuden at blive minus 280-290 mio. dollar mod et tidligere ventet underskud før skat på 290-310 mio. dollar. Torm-aktien stiger med 4,2 pct. til 0,381 kr.

Også North Media præciserede sine forventninger i forbindelse med regnskabsaflæggelse torsdag morgen. Her var det dog i nedadgående retning. Selskabet venter nu en omsætning for hele 2014 på 1.060-1.080 mio. kr. mod tidligere ventet 1.060-1.110 mio. kr. samt et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 55-65 mio. kr. mod tidligere ventet 50-75 mio. kr. North Media stiger med 3,6 pct. til 20,40 kr.

Endelig tager investorerne i Victor International dårligt imod planerne om at afnotere selskabet, som kom frem i regnskabet onsdag aften. Aktien falder 12,8 pct. til 82 kr.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.