Investor

Tirsdagens aktier: Pandora og Mærsk bag lille C20-nedtur

Det danske C20 Cap-indeks lukkede tirsdag med et fald på 0,3 pct. i 801,20, da Pandora-aktien ledte nedturen efter et regnskab, der skuffede på indtjeningsmarginalerne samt toplinjen. A.P. Møller - Mærsk-aktien var også under pres efter en svagere end ventet omsætning, og generel usikkerhed om den lave oliepris og pres på lønsomheden i olieproduktionen.

Artiklens øverste billede

»Forholdsvis lav aktivitet, men en positiv stemning har præget de europæiske aktiemarkeder i løbet af formiddagen, hvor enkelte regnskabsaktuelle selskaber har været i fokus. En styrket USD samt en god udvikling i USA og Asien bidrager til den positive stemning i et marked, hvor telekommunikation på sektorbasis outperformer,« skrev Sydbank tirsdag over middag.

Pandora-aktien dykkede 6,7 pct. til 474,40 kr. efter regnskabet for tredje kvartal, hvor marginerne ifølge Nordea var en smule svage, og EPS-indtjeningen lå under estimaterne som følge af pres fra de finansielle poster. Jyske Bank pointerede, at omsætningen var noget under forventningerne blandt andet som følge af, at like-for-like salget skuffede primært i Europa. Eksklusive afdækning faldt bruttomarginalen til 72 pct. fra 73 pct. i andet kvartal. Faldet trods lavere metalpriser kan ifølge Jyske Bank skyldes lavere priser også i Rusland. Til gengæld løftede Pandora forventningerne til omsætningen og til EBITDA-marginalen i år.

A.P. Møller - Mærsks B-aktie faldt med 3,5 pct. til 12.790 kr. Regnskabet fra A.P. Møller - Mærsk viste en lidt svag toplinje, imens EBITDA-indtjeningen var på linje med forventningerne. Det norske finanshus Platou skrev, at Maersks flade udvikling i regnskabet for tredje kvartal i forhold til andet kvartal skuffede finanshuset. Olieproduktionen hos Maersk Oil var marginalt bedre end analytikernes konsensusestimat, men det gav alligevel en klar skuffelse i driften hos Maersk Oil, hvilket skyldtes højere udviklings- og produktionsomkostninger. Nordea fremhævede, at Mærsk på telekonferencen fortalte, at besparelsen på bunkerolie kunne risikere at blive konkurreret bort, og netto risikerer den lave oliepris ifølge Nordea at trække ned.

Novo Nordisk steg med 2,2 pct. til kurs 263,50 kr. Eli Lilly meddelte mandag aften, at Trulicity nu er lanceret hos det amerikanske apoteker. Trulicity, som blev godkendt af FDA den 18. september, er en GLP 1'er, og dermed en direkte konkurrent til Novo Nordisk salgssucces Victoza.

Vestas-aktien kom lidt igen og steg med 0,9 pct. til 226,40 kr. efter mandagenes fald på 5,2 pct. Oncor Electric Delivery, som er Texas største energiforsyningsselskab, vil investere mere end 2 mia. dollar i batterier, som skal udjævne energiforsyningen fra de meget fluktuerende sol- og vindmølleanlæg. Texas er den stat i USA med den største vindenergiproduktion. Selskabet vil nu søge staten om tilladelse til at lave den enorme investering i batterisystemer.

Carlsberg lukkede 1,9 pct. lavere i 515,50 kr. efter mandagens optur på 3,1 pct. Danske Markets sænkede kursmålet på Carlsberg-aktien til 590 kr. fra 600 kr. efter regnskabet for tredje kvartal, der var noget bedre end finanshusets estimater, og hvor forventningerne blev fastholdt.

D/S Norden tabte 0,1 pct. til 144,60 kr. forud for regnskabet for onsdagens regnskabsaflæggelse. TDC steg 1,9 pct. til 46,16 kr. efter at telesektoren var i hopla efter et bedre end ventet regnskab fra britiske Vodafone.

Aktiefokus

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.