Aktier: Uensartede udsving i København - TDC i fokus
TDC-aktien kommer fint fra land efter positive meldinger fra Goldman Sachs, men tirsdagens åbner med uensartede udsving hos C20-medlemmerne trods en moderat positiv stemning i Europa, hvor det tyske Dax30-indeks stiger med 0,3 pct.
Det danske C20 Cap-indeks ligger stort set uændret i 791,29. Carlsberg får også opmærksomhed med annonceringen af et joint venture i Grækenland. Uden for C20-regi er Matas og Solar i fokus med regnskaber.
TDC-aktien åbner med en stigning på 1 pct. i 47,26 kr. Det amerikanske finanshus Goldman Sachs genoptager sin dækning af TDC-aktien med en købsanbefaling. Det skriver Bloomberg News. TDC-aktien får også tildelt et kursmål på 64 kr.
Carlsberg laver et joint venture i Grækenland med landets tredjestørste bryggeri Olympic Brewery, hvor Carlsberg tager styringen med en andel på 51 pct. af den kombinerede virksomhed, mens Olympic Brewerys nuværende aktionærer kommer til at eje 49 pct. Bestyrelsesformanden i New Olympic Brewery bliver Lars Lehmann fra Carlsberg-gruppen, og den administrerende direktør bliver Alexandros Karafillides, ligeledes fra Carlsberg-gruppen. Joint venturet bliver det næststørste bryggeri i Grækenland. Carlsberg-aktien ligger marginale 0,1 pct. lavere i 514,5 kr.
Matas åbner med en stigning på 5,3pct. til 129 kr., efter at koncernen har fremlagt forskudt halvårsregnskab, hvor driften var bedre end ventet, imens selskabet sænkede sine salgsforventninger til helåret. Kosmetikdetailhandlen vurderer, at det ikke vil ændre sig i det forskudte andet halvår. Matas venter nu en organisk (like-for-like) vækst på 1-2 pct., hvilket er en nedjustering fra tidligere ventet 2-3 pct. Omsætningen ventes dermed at lille i underkanten af 3,5 mia. kr. Det bliver til en fastholdelse af EBITA-marginalen på 17,1 pct.
Solar annoncerer effektiviseringstiltag i sit regnskab for tredje kvartal, og det rammer driften i 2014, men investorerne noterer sig at det vil give en positiv effekt på driften i 2015 og fremadrettet. Solar-aktien åbner 2,14 pct. højere i 286 kr.
Aktiefokus