Mogens, make me some money

Mogens Vad venter i receptionen på radiokanalen Radio24syv. Han har lige været i Millionærklubben, som ikke er en rigtig klub for millionærer, men et radioprogram, hvor to investorer handler med aktier on air. Mogens Vad er fast gæst i programmet, hvor han løbende holder lytterne opdateret om sit syn på den globale økonomi, og hvilke aktier han synes er interessante. For aktier er det, Mogens Vad har beskæftiget sig med de sidste 30 år. Det er det, han kan.

Men vi skal starte et helt andet sted, hvis vi skal forstå, hvorfor Mogens Vad bliver inviteret med indenfor i Millionærklubben. Vi skal starte i New York, nærmere bestemt Manhattan. I USA’s finansielle centrum, Wall Street. Året er 1992, og 34-årige Mogens Vad er lige blevet sendt hertil af den nordiske investeringsbank Carnegie, som han har været med til at starte op i Danmark.

»Vores kolleger i New York var gået over til en konkurrent, og da USA er verdens største finansielle marked, blev jeg sendt over for at genstarte børsmæglerselskabet Carnegie. Lokalerne midt på Manhattan var tomme, og det var kundelisten også,« siger Mogens Vad.

Livet i overhalingsbanen

I sin jagt på kunder havde Mogens Vad kigget med på sidelinjen, da mangemilliardæren George Soros, som i dag er en af verdens rigeste, gennem sit massive salg af det britiske pund i september 1992, tvang Bank of England til at trække pundet ud af det europæiske valutakurssamarbejde. På en uge tjente Soros over en milliard pund og fik derefter tilnavnet The man who broke the Bank of England, mens englænderne døbte begivenheden Black Wednesday.

»Jeg tænkte, at Soros måtte være en interessant kunde, når han kunne tjene en milliard pund på en uge,« fortæller Mogens Vad.

Mogens Vad fik fat i Soros’ partner, Gerry Manolovici, som sagde ”Nokia – talk to me”, fordi han og Soros kunne se, at mobiltelefoni var det nye vækstmarked.

Og herfra begyndte Mogens Vad sit amerikanske liv i overhalingsbanen.

»Handlen i finske Nokia var starten på en lang årrække, hvor jeg var Soros Fund Managements ledende nordiske børsmægler, og hvor jeg ofte blev spurgt: ”Mogens, how can you make me some money”,« fortæller Mogens Vad.

Mogens Vad opdagede hurtigt, at Soros var en mand, der forstod at investere. I forbindelse med det europæiske valutasamarbejde, der skulle være med til at skabe den fælles Euro, besluttede de europæiske politikere, hvad værdien af deres valutaer skulle være.

»Soros mente, at værdisætningen og dermed kursen var urealistisk for de fleste valutaer, hvilket især skyldtes de svage statsøkonomier,« siger Mogens Vad.

I september 1992 fik han over få dage nogle store købsordrer i nordiske eksportselskaber som FLSmidth og Ericsson, hvorefter Soros begyndte at sælge de europæiske valutaer.

»Alt klapper sammen. Det udløste den værste valutakrise i Europa siden Anden Verdenskrig. Svenskerne forsøgte at holde deres krone oppe ved at hæve renten til 500 procent, men det holdt kun et par dage,« fortæller Mogens Vad og finder en kopi af en spiseseddel fra en svensk avis fra dengang frem.

»Soros tjente penge på valutahandlen, men også på sit køb af de eksportorienterede selskaber, som med en lavere valuta nu var mere konkurrencestærke.«

I efteråret 1993 gav Soros igen Mogens Vad besked på at købe alt, hvad han kunne finde af stærke nordiske eksportselskaber.

»Men jeg vidste jo, at det ikke var sandt, og vi så igen valutaerne falde og eksportselskaberne stige,« siger Mogens Vad.

»Flere politikere var dybt oprevet og kaldte det for ødelæggende spekulation. Jeg så det mere som politikernes skyld. Hvis de havde drevet landenes økonomier ordentligt, var det aldrig sket, og nu blev de tvunget til det,« siger han.

Afsked på toppen

1990’erne var en opgangstid i USA. Derfor var udenlandske banker og børsmæglere interesserede i at starte egne børsmæglerselskaber i New York. Ud over Carnegie startede Mogens Vad også svenske Handelsbanken Markets Securities og Nordic Partners op. Efterfølgende var han porteføljeforvalter i First New York Securities.

»Det var en fantastisk tid. Da jeg var porteføljeforvalter hos First New York Securities, var tiderne skæve. Her stod jeg op klokken tre om natten, så det passede med, at de europæiske børser åbnede klokken ni for at handle med vores portefølje. Så gik jeg i seng igen klokken halv fem og var på vej til kontoret klokken otte,« fortæller Mogens Vad.

»Som børsmægler var konkurrencen stor. De institutionelle virksomheder gav som regel kun mulighed for at lægge en 40 sekunders lang besked på deres telefonsvarer, hvilket betød, at man skulle være ekstremt fokuseret på at komme frem med sit budskab og gøre dem interesserede, så de af nysgerrighed ringede tilbage.«

»Festen var ved at være slut, og jeg følte, at vi var nogle af de sidste på dansegulvet,« siger Mogens Vad, men påpeger, at han var blevet, hvis ikke han havde familie.

Familien spiste afskedsmiddag på toppen af World Trade Center med udsigt over det New York, som havde været centrum for Mogens Vads rejse til toppen. Kort tid efter, da Mogens Vad var kommet hjem og kiggede på sommerhus i Frankrig, styrtede de to tårne sammen.

Tænk på amerikansk

Mogens Vad, som oprindeligt kommer fra Varde i Jylland med en far, der var læge og en mor, der var sygeplejerske, var på det rette sted på det rette tidspunkt. På Manhattan i New York i starten af 1990’erne. USA var på vej ud af deres økonomiske nedgang, og man var sulten efter at investere. Mogens Vad har lært meget af den amerikanske mentalitet, fortæller han, og noget af den lærdom vil han gerne give videre.

»Amerikanerne er ofte fem år længere fremme end europæerne. Efter krisen i 2008 har USA nu en pæn vækst, mens vi i Europa stadig sidder og glor,« siger han.

»Amerikanerne foregriber udviklingen, og det gør de blandt andet, fordi de er nysgerrige,« fortsætter han.

»Jeg har altid været nysgerrig, jeg har vendt hver enkelt sten og fokuseret på temaer.«

Med temaer mener Mogens Vad eksempelvis brancher, hvor væksten skal til at ekspandere, og det er netop fokus på temaer, som er ét af de råd, Mogens Vad vil give videre.

»I 1990’erne var det it, i 2005 var det olie og gas, og senere var det væksten i Kina. Et vigtigt tema i dag er den globale middelklasse, som vokser og vokser. Deres spisevaner gør, at mange får diabetes. Og derfor er en virksomhed som Novo Nordisk stadig interessant,« siger Mogens Vad.

Derudover skal man være nysgerrig, mener han og giver et eksempel på, hvor han selv har haft held med det.

»I starten af sidste år fandt jeg en virksomhed i Sverige, der laver 3D-printing til blandt andet flyproducenter. På det tidspunkt var der ikke mange, der havde set mulighederne i 3D-printing, og aktien steg næsten ti gange på et år.«

Ud over nysgerrig, mener Mogens Vad også, at det kan betale sig at være tålmodig, når man handler med aktier.

»Der kommer altid korrektioner i markedet, men hold fast. Når eksempelvis USA’s økonomi vokser, vil det senere også komme til at gavne Europa,« siger han.

Til sidst er der også et par ting, som Mogens Vad mener, at man skal holde sig fra på aktiemarkedet.

»Hold dig fra ”inside-information”, for du er helt sikkert den sidste, der får det at vide. Lyt i stedet til folk, som du har respekt for. Brug deres råd til selv at tage beslutningen. Mange mennesker er lige så gode til at plukke idéen som analytikerne,« siger han og fortsætter:

»Vær forsigtig med at købe aktier for lånte penge. Det kan være meget risikabelt. Der kan ske nogle pludselige, uforudsete ting, som f.eks. konflikten i Ukraine eller krigen i Mellemøsten. Aktier er en fantastisk investeringsmulighed, men man skal være fokuseret på risikoen,« siger Mogens Vad, der selv tilbage i 1990 brændte sig på aktiehandel for lånte penge.

»Jeg lærte det på den hårde måde. Fra 1986 til 1990 tjente jeg mange penge. Men lige pludselig kom recessionen, og de aktier, som jeg havde købt for lånte penge, tabte jeg stort på. Lige siden har jeg været forsigtig med at investere for lånte penge,« siger han.

Da Mogens Vad kom hjem fra New York, kom han i Gentoftes kommunalbestyrelse for Venstre og startede investeringsforeningen Gudme Raaschou Nordic Alpha. Senere startede han sammen med nogle kolleger fondsforvalteren Amber Asset Management, som blev solgt til Nykredit i 2011. Nu er han blandt andet med i Millionærklubben på Radio24syv, og så går han i øvrigt og pønser på at starte en global investeringsfond, men det er ikke uden udfordringer.

»Det, som holder mig lidt tilbage, er hele det bureaukratiske arbejde, som er blevet så voldsomt i Danmark i dag. Mange mindre investeringsforeninger har store udfordringer med at få det til at hænge sammen. Jeg håber og tror, at det ændrer sig.«