Investor

Emerging markets kræver is i maven

Du kan opnå høje afkast ved at investere i emerging markets, men det kræver også tålmodighed og risikovillighed at bevæge sig ind på de nye markeder.

Artiklens øverste billede
Der er mere dynamik og plads til vækst i emerging markets, men markederne er også mere usikre. Foto: Colourbox

Det kan være tillokkende at hoppe over Den Kinesiske Mur for at gøre investeringer. I emerging markets, i f.eks. et land som Kina, ser investorer nemlig muligheder for et højere afkast end på de mere modne markeder. Men det kan også blive en farlig affære.

»I emerging markets er der mere dynamik og plads til vækst end i de udviklede økonomier,« fortæller direktør hos Nordea Invest Eric Christian Pedersen.

Hvor en høj vækst i Europa ligger på omkring 3 pct., og i USA på 5 pct., kan emerging markets komme op og ramme en vækst på 10-12 pct. Den høje vækst er altså grunden til, at investorer i disse år finder emerging markets interessante, men man skal huske på, at en høj vækst ikke altid medfører stigende aktiekurser, fortæller Eric Christian Pedersen.

Lad dig ikke snyde

Emerging markets udgør med over 50 pct. en langt større del af verdensøkonomien i dag end for blot et par årtier siden, men ifølge Eric Christian Pedersen skal man passe på med ikke at lade sig snyde af de høje tal.

»Hvis man kigger på Indiens økonomi, ser den stor ud, men store dele er ikke så relevante for investeringer – f.eks. meget gammeldags landbrug. Så mængden af selskaber, man kan investere i, er faktisk mindre, end mange tror.«

De lande, der ligger inde under begrebet emerging markets er vidt forskellige. I Brasilien er der f.eks. stor vækst, men stadig mange mennesker, som lever i fattigdom. Arkivfoto: David Oziel/AP Photo

En anden ting, man bør være opmærksom på, er, at de forskellige lande, der ligger under betegnelsen emerging markets er vidt forskellige.

»Man skal huske på, at emerging markets er en mixed bag. Det er alt lige fra et land som Rusland, der er relativt udviklet, men jo endnu for relativt nylig ikke havde privat ejendomsret, til et land som Brasilien, som længe har haft en moderne økonomi, men hvor der også er mange fattige mennesker, som står helt udenfor. Så det er svært at generalisere,« siger Eric Christian Pedersen.

»BRIK-landene har det tilfælles, at en del af økonomien er meget moderne, men at der er også er en del, der er meget tilbagestående, og hvor folk ikke har købekraft, og kompetencerne ikke er så gode. Det betyder, at man skal passe på med at tro, at fordi deres økonomi er kæmpestor, får man også et stort afkast,« fortæller Eric Christian Pedersen.

Større risici

Når man vil investere i emerging markets, skal man være opmærksom på, at der er en højere politisk risiko end i Vesten.

»Der kan ske voldsomme forandringer ved skift til en ny regering eller i forbindelse med krig,« siger Eric Christian Pedersen.

»Rusland er et eksempel på et land, der tidligere var meget attraktivt at være i investeringsmæssigt, men når der som nu pludselig kommer sanktioner, er det ikke længere så sjovt at være investor der. Et andet eksempel er Tyrkiet, der står over for store problemer i forhold til en egenrådig præsident og krisen med ISIS, der banker på fra syd. Den store usikkerhed er den pris, man betaler for at få adgang til det højere afkast.«

Emerging markets er også sårbare pga. afhængigheden af udenlandsk kapital, og når centralbankerne i USA og Europa begynder at stramme på pengepolitikken, kan det have store konsekvenser, hvis man har investeringer i emerging markets.

»Mange af landene er dybt afhængige af udenlandsk kapital. I perioder, hvor Vestens kapital er lempelig, har mange lande kunnet finansiere projekter, men når vi så strammer ind igen, bliver pengene trukket ud, og det kan have voldsom effekt på emerging markets,« siger Eric Christian Pedersen.

Hvis man vil have enkelt-aktier, er det langt bedre at holde sig til Europa og USA.

Et andet aspekt, man skal have for øje, hvis man ønsker at investere i emerging markets, er corporate governance, som er principperne for god selskabsledelse.

»I forhold til corporate governance er der langt større udfordringer inden for emerging markets end i Vesten,« siger Eric Christian Pedersen.

»Der er f.eks. stærke familieejere, som manipulerer i selskaberne og trækker penge ud til sig selv. Der er også en stor politisk risiko for de statsejede selskaber, hvor det pludselig kan blive besluttet ikke længere at støtte dem. I Vesten har vi en længere tradition for konsekvente, klare regler.«

Fjernøsten er at foretrække

En normal investor bør, ifølge Eric Christian Pedersen, have omkring 15 pct. i emerging markets under normale forhold, for at få andel i væksten. Men på grund af de mange risikofaktorer i form af økonomisk og politisk usikkerhed, råder Nordea Bank lige nu til, at emerging markets-aktier kun bør udgøre 10 pct. af en samlet investeringsportefølje.

Ønsker man at investere i emerging markets, er Fjernøsten at foretrække, mens man skal gå uden om Sydamerika og Østeuropa.

»Vi har valgt at tage penge ud af Østeuropa og Sydamerika, men der er en mulighed for, at Brasilien kan komme ind i varmen igen efter valget, og der dermed kan ske noget lignende som i Indien, hvor de indiske aktier har givet ca. 40 pct. det seneste år. Den nuværende indiske regering er erhvervsvenlig, men før det var der mange år, hvor der intet skete. Så man skal være tålmodig og håbe på, at man har held til, at det politisk går den rigtige vej – man skal turde tage en chance. Men det kan blive lige spændende nok,« siger Eric Christian Pedersen.

»Hvis man er en spillefugl, kan man jo godt satse på et land som Rusland, og hvis problemerne driver over, kan man tjene meget, men det kan lige så let gå den anden vej.«

Ifølge Eric Christian Pedersen kræver enkelt-aktier i emerging markets en stor indsigt i forholdene, og det tager meget tid til at følge med, ligesom adgangen til information om landene kan være problematisk. Derfor investerer de fleste i emerging markets via investeringsforeninger, hvor professionelle forvaltere har et konstant overblik og hurtigt kan reagere.

»Vil man have enkeltaktier, er det bedre at holde sig til Europa og USA, hvor corporate governance og de juridiske systemer er bedre, og hvor der er bedre adgang til information,« siger Eric Christian Pedersen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.