Investor

Aktier middag: Novo er frontløber i let positivt marked

Med en regnskabssæson, der synger på sidste vers, og en nøgletalskalender, der ikke byder på de store nyheder, tager investorerne det onsdag roligt. Små stigninger bliver det dog til herhjemme.

C20-indekset ligger ved 11.30-tiden 0,5 pct. højere i 803,11 efter fremgange til ti af indeksets 20 aktier. Bedst går det Novo Nordisk og Vestas, der stiger 1,6 og 1,4 pct. til 265,7 og 236,1 kr.

- Det er en forholdsvis stille formiddag med en overvejende positiv stemning. Der har ikke været de helt store nyheder, siger Ole Kjær Jensen, afdelingschef i Sydbank, til Ritzau Finans.

Efterhånden som regnskabssæsonen er ved at klinge af, og når de geopolitiske nyheder lige nu ikke påvirker markedet så meget, er det primært de makroøkonomiske begivenheder, der er i fokus, fortæller han. Det mest interessante fra makrofronten kommer dog først efter dansk børslukketid, når referatet af det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank offentliggøres kl. 20.00.

- Det var på det møde, at obligationsopkøbene blev stoppet, og man vil nok nærstudere, om der er nogen, der indikerer, hvornår centralbanken vil hæve renten. Det kan så give en påvirkning af markederne i morgen, men lige nu er der en lidt tynd aktivitet, vurderer Ole Kjær Jensen.

Vestas, der igen klarer sig pænt, har på det seneste vundet flere store ordrer, herunder en ordre på 200 megawatt til USA, som blev offentliggjort i fredags. Også Novo Nordisk ligger onsdag godt til.

- Sanofi startede i sidste uge med at hæve prisen på Lantus, og nu er Novo Nordisk fulgt med. Det kan være det, der gør, at den klarer sig lidt bedre end markedet, vurderer Ole Kjær Jensen.

Stigningen kan dog også hænge sammen med pæne stigninger til de amerikanske medicinalaktier tirsdag, efter at Actavis erhvervede Allergan for 66 mia. dollar. Ikke alene Actavis, men også Pfizer, Merck og Eli Lilly var blandt de medicinalaktier, som kunne trække sig tilbage med plusser i USA.

Lidt tungere ser det ud for GN Store Nord og FLSmidth & Co., der sætter sig henholdsvis 1,7 og 1,3 pct. til 127,6 og 251,2 kr. Sidstnævnte kan ifølge Ole Kjær Jensen være påvirket af en generelt negativ stemning blandt store mineselskaber som Rio Tinto og BHP Billiton, der begge ligger lavere.

ISS falder 0,6 pct. til til 170 kr. Ifølge Jyllands-Posten døjer selskabet med haltende efterspørgsel i takt med, at kunderne i Vesteuropa, hvor væksten har været lav i mange år, enten holder igen med investeringerne eller ligefrem skærer ned. ISS kunne dog onsdag morgen melde om en stor ordre i Tyskland fra Vattenfall.

Matas stiger onsdag yderligere 0,8 pct. til 130,5 kr. efter tirsdag at være steget 5,7 pct. på et opløftende regnskab for andet kvartal af 2014/15.

Topdanmark, der tirsdag leverede en lille opjustering, stiger 0,6 pct. til 192,70 kr. efter tirsdagens stigning på 1,6 pct. Nordea har onsdag opjusteret kursmålet for aktien til 199 kr. fra 190 kr.

Senere onsdag kommer der regnskab fra blandt andet Jeudan, Monberg & Thorsen, Højgaard Holding og H+H International.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.