Aktier USA: Negativ stemning trods gode regnskaber
De amerikanske aktieindeks begynder onsdagen i negativt terræn. Søgelyset er rettet mod en de regnskabsaktuelle selskaber Target og Lowe, som begge er kommet fornuftigt ud af 3. kvartal, hvilket dog ikke er tilstrækkeligt til løfte den overordnede stemning. De tre hovedindeks åbner således med fald på omkring 0,3 pct.
Target stiger 4,4 pct. til 70,45 dollar. Den amerikanske detailforhandler Target overrasker positivt med sit regnskab for tredje kvartal, som indeholder en præcisering af prognosen for 2014. Target fik bedre end ventet vækst i USA, idet væksten var på 1,2 pct. på sammenlignelig basis mod ventede 0,6 pct. ifølge Bloomberg News. Targets salg i tredje kvartal blev på 17,73 mia. dollar, hvilket var over prognosen på 17,56 mia. dollar. EPS-indtjeningen blev på 54 cent per aktie, hvor analytikerne havde ventet 47 cent.
Lowe stiger 5,2 pct. til 61,56 dollar. Den amerikanske boligudstyrsdetailforhandler Lowe's, som har størst eksponering mod badeværelsesudstyr, leverer et regnskab for tredje kvartal, hvor den organiske vækst er større end ventet. Koncernen kan også løftet salgsudsigterne for 2014. Koncernens salg var bedre end ventet, da det landede på 13,68 mia. kr. i tredje kvartal mod ventet 13,55 mia. dollar. Det blev til en EPS-indtjening på 59 cent i tredje kvartal, hvor analytikerne havde ventet 58 cent per aktie.
Amerikanske Staples stiger 4,5 pct. til 13,33 dollar. Selskabet, der er leverandør kontorprodukter, har offentliggjort et regnskab, der ramte analytikernes forventninger. Omsætningen blev på 5,96 mia. dollar, hvor analytikerne havde forventet en omsætning på 5,94 mia. dollar. Indtjeningen per aktie endte på 37 cents, hvilket var på linje med de initiale forventninger.
Den amerikanske dyrehandlerkæde Petsmart stiger 4,1 pct. til 76,66 dollar, efter der har været forlydender i markedet om, at selskabet kan være på vej til at blive opkøbt. Det er et team fra selskaberne KKR & Co og Clayton, Dubilier & Rice som gået sammen om at ville lave et fælles bud for dyrehandlerkæden. Det siger kilder til Reuters. Transaktionen skulle beløbe sig til 7,5 mia. dollar.
De påbegyndte byggetilladelser i oktober i USA skuffer med et fald på 2,8 pct. til 1,009 mio., hvor analytikerne havde ventet en stigning på 0,8 pct. til 1,025 mio. Opgørelsen for september blev dog oprevideret til 1,038 mio. fra tidligere opgjorte 1,017 mio. Det blev dog til en positiv overraskelse for udstedte byggetilladelser i oktober, hvor det blev til en stigning på 4,8 pct. til 1,080 mio. mod analytikerprognosen på 1,040 mio.
Aktiefokus